Alle taler om digital transformation – KMD gør det. KMD og SAP vil rykke nordiske virksomheder i skyen med Cloud ERP-satsning
Hjem SAP Alle taler om digital transformation – KMD gør det. KMD og SAP vil rykke nordiske virksomheder i skyen med Cloud ERP-satsning

Alle taler om digital transformation – KMD gør det. KMD og SAP vil rykke nordiske virksomheder i skyen med Cloud ERP-satsning

Af Redaktionen

To af Danmarks førende IT-virksomheder KMD og SAP går nu sammen i et nyt partnerskab, hvor KMD vil udbrede SAPs nye generation af ERP i skyen – SAP S/4 HANA Public Cloud -til Norden. KMD vil desuden, som den første virksomhed i Norden, udrulle den digitale cloud-platform internt i KMD. Ambitionen er, at de to IT-virksomheder sammen flytter danske og nordiske virksomheder i skyen.Alle taler om digital transformation – KMD gør det. KMD og SAP vil rykke nordiske virksomheder i skyen med Cloud ERP-satsning 2

Efter mere end 15 års samarbejde styrker de to store it-virksomheder SAP og KMD nu partnerskabet yderligere med en satsning i skyen. KMD udruller som den første nordiske virksomhed SAPs S/4 HANA Public Cloud-platform internt i deres egen organisation og bliver samtidig den første nordiske it-virksomhed, som både implementerer S/4 HANA Public Cloud internt og samtidig tilbyder Cloud-løsningen til andre virksomheder på det danske, svenske og norske marked.

Helle Huss, direktør i KMD Business, udtaler om partnerskabet:

“Det er en naturlig udvikling for en it-virksomhed som KMD at udrulle den nye digitale platform internt i virksomheden. Ligesom mange andre virksomheder arbejder vi på at digitalisere så mange af vores interne processer som muligt. Det minimerer manuelle processer, som kan frigive tid til andre ting. Med den nye digitale platform får vi samlet mange løsninger ét sted og får dermed et simplere it-systemlandskab. F.eks. effektiviserer vi vores tilbudsproces med større transparens omkring omkostningsstrukturer og profitsimulering på projekter. Det betyder også, at vi får adgang til de nyeste systemer og funktioner og løbende får systemopdateringer flere gange i løbet af året. I hele processen får vi samtidig vigtige erfaringer, som vi kan bruge i rådgivningen af kunderne, når de selv skal flytte til skyen.”

Hos SAP mærker man også et stigende fokus på cloud-løsninger og cloud-platforme fra både partnere og kunder:

“For os er SAP S/4 HANA Public Cloud nøglen til fremtiden – den næste generation af et komplet og intelligent ERP system i skyen. Fuldt integrerede digitale end-to-end processer på tværs af hele forretningen giver nogle helt nye muligheder for indsigt, lynhurtig analyse og simulering af meget store datamængder. Dét at du kan reagere på baggrund af data, der altid er opdateret, øger medarbejdernes produktivitet og giver en smidigere og mere effektiv måde at drive forretning og innovation på,” siger Martin Schirmer, Nordic Managing Director i SAP, og fortsætter:

”Vi er glade for, at KMD, med deres store erfaring på det danske marked, har valgt at være spydspids i udrulningen af SAP S/4 HANA Public Cloud, så de kan sætte yderligere skub i danske og nordiske virksomheders digitale transformation.”

Skyen skal styrke KMDs profil overfor private virksomheder

Partnerskabet passer godt ind i KMD’s strategiske satsning på at udvide sin tilstedeværelse på det private marked. KMD’s erhvervsenhed KMD Business leverer forretningskritiske end-to-end-løsninger og konsulentydelser til private virksomheder. Virksomheden har over de seneste tre år implementeret en række løsninger baseret på SAP’s HANA InMemory database-teknologi til både den private og den offentlige sektor.

En del af aftalen indebærer, at KMD gennemgår et accelerator-program, hvor SAP certificerer KMD Business i at implementere S/4 HANA Public Cloud hos private virksomheder.

“Partnerskabet med SAP er et vigtigt led i vores øget fokus på private virksomheder, som er et forretningsområde, vi ønsker at udbygge yderligere. Vi vil bruge S/4 HANA Cloud-platformen til at blive endnu mere effektive selv, og derpå tilbyde platformen til andre private virksomheder for at understøtte deres digitale transformation,” siger Helle Huss, direktør i KMD Business.

Partneraftalen mellem KMD og SAP dækker Danmark, Norge og Sverige. Der er en igangværende dialog om nye projekter i alle tre lande.

Innovationscenter skal sælge skyen

En del af samarbejdet bliver tilstedeværelsen af KMD i SAP Experience Center Copenhagen.

“SAP Experience Centeret er skabt for at realisere og vise virksomheders digitale transformation. Ved at kombinere data, Design Thinking og konkrete modeller kan virksomheder og organisationer, i samarbejde med SAP, innovere deres forretning og indfri deres digitale potentiale. Jeg ser frem til, at KMD bliver en del af centeret med en showcase, der kan vise hvordan digitale transformationer i skyen kan se ud,” forklarer Nicholas Rouse, Nordic Partner Manager, SAP.

Om samarbejdet

KMD Business er den første S/4 HANA Public Cloud kunde i Norden og certificeres samtidig som SAP S/4HANA Cloud partner. Aftalen omfatter SAP S/4 HANA (fuld Enterprise Ressource Planning (ERP) suite i skyen inkl. In-memory databasen SAP HANA), SAP SuccessFactors (cloud baserede HR-løsninger), SAP Hybris (cloud-baserede løsninger inden for marketing, salg, service og eCommerce), SAP Concur (cloud baserede travel og expense løsninger), SAP Cloud Platform og SAP Digital Boardroom (realtids dataanalyse og simulering).

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed. I over 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største it-systemer. KMD-koncernen udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommuner, staten og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien. KMD-koncernen har over 1.500 danske og internationale kunder, herunder over 800 danske og udenlandske virksomheder. KMD-koncernen har en årlig omsætning på godt 5 mia. kr. og omkring 3.500 ansatte. KMD er ejet af Advent International og Sampension. Læs mere på www.kmd.dk

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>