AQUAVISTA™ Plant er den nye STAR

AQUAVISTA™ Plant – det tidligere STAR Utility Solutions™ – er nu klar som en Cloud-baseret løsning. To forsyninger har gennem vinteren oplevet de første idriftsættelser og allerede nu er flere andre på vej med opgradering til AQUAVISTA™ Plant.

– Fremtiden for softwareløsninger er Cloud-baseret, og vi ønsker at ligge helt i front internationalt indenfor aktiv procesoptimering, og STAR online styringssystemet passer derfor direkte ind som en del af Veolia’s AQUAVISTA Digital Services. Derfor skifter vi også navn fra STAR til AQUAVISTA™ Plant og lægger det op i skyen, siger Tine Önnerth, der er produktchef hos Krüger.

Alle de kendte styringer, prædiktioner og moduler følger med over på Cloudversionen, samtidig med at der også indgår endnu flere funktioner med bl.a. nøgletal og ”Lab-laboratoriet” for selv at programmere efter individuelle behov. Krüger har hjemmebane i Danmark med et godt afsæt gennem mange år, og det er et fint grundlag for at gå ud i verden sammen med vores søsterselskaber.

– Vi kommer til at fortsætte det spændende og frugtbare udviklingssamarbejde med vores danske kunder. Her er fortsat en stor interesse og iderigdom for at udnytte de muligheder, som intelligent styring og digitalisering giver, siger Tine Önnerth.

Del af SmartGrid

Sådan et samarbejde har Krüger med BlueKolding. Her har man gennemført omlægningen til AQUAVISTA™ Plant i samspil med forsyningens EUDP projekt, kaldet BlueGrid. Styringssystemet er en del af selskabets SmartGrid system og bidrager til store elbesparelser, bl.a. ved at tilpasse spildevandsbehandlingen i forhold til de variable elpriser.

– Vi bruger AQUAVISTA™ Plant til at styre vores renseanlæg og samtidig til at styre vores energiforbrug og produktion. Netop fordi vi er gået fra alene at rense spildevand til også at producere el og varme, kombineret med nye måder at købe og sælge el på, er AQUAVISTA™ Plant et vigtigt led for os i måden at drive renseanlæg på, siger Per Holm, der er direktør i BlueKolding.

Den nye brugerflade i AQUAVISTA™ Plant giver også driftsfolkene mulighed for at få oveblik over anlægget direkte på deres mobiltelefoner, tablets og computer.

– Det har forbedret vore effektivitet som selskab. Vi har reduceret udgifterne, og vi har fået mulighed for at forbedre vores carbon footprint og generelt at være bæredygtige i hverdagen. Det er samtidig vigtigt for os, at det hele ligger i Cloud’en, for det gør, at vores sikkerhed ligger på et meget højt niveau, siger Per Holm.

Notifikationer ved afvigelser

Krüger udvikler konstant på AQUAVISTA™ Plant i dialog med brugerne. Senest er der integreret en automatisk dataanalyse funktion, der sender driftslederen en notifikation, når noget afviger fra det normale. I dag skal driftslederen selv opsøge data og se kurver på sin pc med jævne mellemrum.

– Notifikationen kommer automatisk til driftslederen på hans smartphone eller computer, så det bliver systemet, der hjælper driftslederen og oplyser om, at noget skal vurderes – fx hvis en måler falder ud og AQUAVISTA™ Plant kører videre efter en tilbagefaldsstrategi, siger Tine Önnerth.

AQUAVISTA™ Plant fungerer fortsat som anlæggets autopilot, der styrer efter de instrukser, den får fra driftslederen, så det er fortsat ham, der sætter retning og hastighed. Det er også driftslederen, der tildeler rettigheder til forskellige medarbejdere samt vælger, hvilke mulige sætpunkter anlægget vil hente fra AQUAVISTA™ Plant.

Internationalt 

Det har været afgørende for AQUAVISTA™ Plants muligheder for at komme ud internationalt, at styresystemet har været afprøvet og brugt hos de danske forsyninger i 25 år.

Det er nu etableret på 64 kommunale og industrielle renseanlæg, samt på afløbssystemer i Danmark. Det er samtidig fundamentet for, at AQUAVISTA™ Plant styrer 15 internationale renseanlæg – bl.a. i de europæiske hovedstæder i Letland, Polen, Rumænien og Bulgarien.

Fordele med AQUAVISTA™ Plant i skyen:
• online styring som softwareabonnement
• fleksibilitet ved digitalisering af funktioner
• ny brugerflade – nemt og hurtigt overblik
• forbedrede og nye funktioner
• IT-sikkerhed