Femte dansker i år træder ind i SAPs nordiske ledelse

Den 1. maj satte 49-årige Jesper Dyhr sig i stolen som ny nordisk ansvarlig for Platform & Technology Sales i SAP.

Dermed bliver han den femte dansker i år, der indtræder i SAPs nordiske ledelse. Cloud-ERP, it-infrastruktur og salg er langt fra fremmedord for Jesper Dyhr, der har mere end 25 års erfaring fra it-industrien.

Jesper Dyhr er ny nordisk ansvarlig for Platform & Technology Sales i SAP. Dermed bliver han den femte dansker i år, der indtræder i SAPs nordiske ledelse.

1. maj bød SAP velkommen til Jesper Dyhr, der skal være nordisk ansvarlig for afdelingen Platform & Technology Sales. Han overtager den rolle, som nuværende landechef i Danmark, Jørn Bo Jacobsen, havde frem til sin udnævnelse til landechef i starten af 2018.

Jesper Dyhr får ansvar for salgsorganisationen, der bl.a. leverer en af verdens førende dataplatforme SAP HANA og SAP Cloud Platform til nordiske virksomheder.

”Jeg ser frem til at arbejde for én af de største og førende spillere inden for IT. Alle virksomheder er i højere og højere grad afhængige af data, og i alt fra aktiehandel til katastrofeberedskab er data helt afgørende. Jo hurtigere man har adgang til data og kan analysere disse, jo hurtigere og bedre kan man reagere herefter. Og med SAP HANA i ryggen, som giver adgang til enorme datamængder i realtid, så er det svært at være pessimistisk. Det er markedets førende translytical data platform, og kan virkelig gøre en forskel for virksomheder og organisationer i Norden,” siger Jesper Dyhr.

”Jeg skal ikke lære nogen at sælge”

Gennem tiden har Jesper Dyhr haft flere ledende roller i både danske og internationale virksomheder. Senest kommer han fra en stilling som Corporate Vice President i den danskejede it-virksomhed, Columbus, og før det var han 12 år hos IBM. Det er derfor en erfaren herre, som bliver en del af den nordiske ledelse hos SAP:

”Jeg glæder mig til at komme ind i et salgs- og forretningsorienteret miljø og arbejde sammen med markedets mest professionelle og dygtige sælgere. Jeg skal ikke lære dem at sælge, for det er jeg sikker på, at de naturligvis allerede kan. Jeg skal facilitere gode salgsprocesser, sætte retningen og hele tiden have fingeren på pulsen i forhold til, hvordan vores løsninger skaber forretningsmæssig værdi for kunderne. For det er dét, der er vigtigt i salg i dag – man skal kunne påvise værdien over for kunderne.” forklarer han.

Selv i Norden er der kulturforskelle

I løbet af sin tid hos IBM var Jesper Dyhr udstationeret i Dubai med ansvar for Mellemøsten og Afrika, og ifølge ham er kulturforståelse et afgørende element, når man arbejder på tværs af landegrænser. Også på nordisk plan.

”Man skal ikke undervurdere vigtigheden af kultur og nationale forskelle. Selv inden for det nordiske marked, er der kulturforskelle, man skal være opmærksom på og respektere. På trods af at landene ligner hinanden, er der stadig små forskelle i den måde, man håndterer kunder og medarbejdere på,” siger Jesper Dyhr.

Privat bor Jesper Dyhr i Rungsted, hvor han nyder at bruge fritiden med sin 15-årige søn og spille golf, dyrke fitness og stå på ski.

CV Jesper Dyhr

Columbus A/S – Corporate Vice President – 2017-2018

Columbus NSC A/S – Managing Director – 2011-2017

Netgroup A/S – CEO – 2006-2011

IBM – Sales Director/Regional Manager – 1999 -2006

Lotus Denmark A/S – Manager – 1995-1999

IBM Denmark A/S – Account manager – 1993-1995

BFC DATA A/S – Teamleader – 1989-1992

Uddannelse

Niels Brock – 1989-1992

Danmarks Tekniske Universitet – 1987-1988