Live dataanalyse til sejlere, trænere og tilskuere giver sejlsporten nye dimensioner til VM i Århus
Hjem EFTER ARBEJDE Live dataanalyse til sejlere, trænere og tilskuere giver sejlsporten nye dimensioner til VM i Århus

Live dataanalyse til sejlere, trænere og tilskuere giver sejlsporten nye dimensioner til VM i Århus

Af Redaktionen

SAP, der er verdens førende leverandør af virksomhedssoftware, har udvidet samarbejdet med World Sailing og bliver officiel teknologipartner for Hempel Sailing World Championships 2018 i Aarhus.

Live dataanalyse til sejlere, trænere og tilskuere giver sejlsporten nye dimensioner til VM i Århus 2Med SAP Sailing Analytics får sejlere, trænere, tilskuere, medier og officials nogle helt nye muligheder for at dyrke, opleve, kommentere og arrangere sejlsport i Danmark.

SAP har leveret banebrydende, innovative løsninger til World Sailings World Cup-events i over et år, og teknologien tages i brug igen ved VM i Aarhus, der er den primære kvalifikationsevent for sejlsport til OL i Tokyo i 2020.

Under hele World Cup-serien har SAP transformeret afholdelsen af konkurrencerne ved at levere tilbundsgående analyser, der har forbedret sejlernes præstationer på vandet og givet fans helt nye oplevelser på kystlinjen og derhjemme. Desuden er sejlernes, trænernes og ledelsens opgaver blevet forenklet, og medierne har fået en indsigt, der betyder, at de kan kommentere sporten på et mere informeret grundlag.

“Dataanalyser og indsigt vil være afgørende for sejlsportens fremtid og vil være med til at promovere kapsejladserne og sporten. Vi ser derfor frem til at være en del af disse innovationer sammen med SAP og World Sailing i Aarhus ved Hempel Sailing World Championships denne sommer,” siger Lars Lundov, som er CEO hos Sport Event Denmark, der er en af partnere bag eventen.

Andy Hunt, CEO hos World Sailing, kommenterer: “SAP er en værdsat partner for World Sailing. SAP Sailing Analytics har transformeret præsentationen af World Cup-serien, og det, at vi kan bruge teknologien til VM, som er den største samling af sejlere i den olympiske klasse, ændrer markant den måde, som eventen præsenteres og opleves på.”

Til Hempel Sailing World Championships afholdes der 366 kapsejladser på 11 dage fordelt over 10 olympiske discipliner og to kiteboarding-events. Alle sejladser i guldkonkurrencen samt udvalgte kvalifikationssejladser og sejladser i sølvkonkurrencen bliver dataanalyseret under konkurrencen.

Denne sporing af data gennem SAP Sailing Analytics gør at vigtige analysedata som manøvrer, afstande og de bedste baner er tilgængelige for sejlere og trænere, så de kan få indsigt i og vurdere deres præstation og dermed forbedre deres konkurrenceevne på vandet.

“Det er meget spændende for os at kunne dele vores erfaringer med at levere dataanalyser til en stor sejlsportsevent som Hempel Sailing World Championships. Vi anvender vores dataanalyser og indsigt til yderligere at forbedre den sportslige oplevelse for fans, sejlere og officials,” siger Lars Bang, Nordic Head of Business Analytics hos SAP.

Det er ikke en let opgave at stå for 366 kapsejladser over 11 dage, og for at hjælpe de internationale løbsansvarlige med at administrere sejladserne har SAP udviklet mobilappen SAP Sailing Race Manager. Denne app er tidligere blevet brugt til World Cup-serien i vidt omfang og gør arrangørerne mere effektive og giver større kontrol ved at automatisere og forenkle deres manuelle opgaver og kommunikationen under eventen.

Om HEMPEL SAILING WORLD CHAMPIONSHIPS 2018 I AARHUS

Sailing World-mesterskaberne afholdes hver fjerde år og er en af de største sejlsportsevents i verden og den primære kvalifikationsevent til OL i Tokyo i 2020.

Hempel Sailing World Championships 2018 i Aarhus omfatter alle 10 olympiske bådklasser. Kiteboarding bliver en del af programmet for første gang. Ambitionen er at gøre mesterskaberne i Aarhus til en unik og spektakulær event, der gør sejlsport mere populær og mere tilgængelig end nogensinde før.

Verdensmesterskaberne afholdes fra 30. juli til 12. august 2018, og 1.500 sejlere fra op til 90 nationer konkurrerer i 1.100 både.

Der afholdes samtidig en stor festival i Aarhus. Besøgende familier kan komme forbi havnen og få oplevelser på vandet. Eventen forventes at trække 400.000 besøgende til Aarhus.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>