Malaysia Airlines lancerer ny innovativ bookingløsning sammen med Amadeus
Hjem EFTER ARBEJDE Malaysia Airlines lancerer ny innovativ bookingløsning sammen med Amadeus

Malaysia Airlines lancerer ny innovativ bookingløsning sammen med Amadeus

Af Redaktionen

Sammen med Amadeus har Malaysia Airlines lanceret MHchat, en funktion, der hjælper rejsende med at booke og betale deres flybilletter via den populære socialmedieapp Facebook Messenger.

Malaysia Airlines lancerer ny innovativ bookingløsning sammen med Amadeus 2Amadeus Chatbot for Airlines er udviklet sammen med Malaysia Airlines som første pilotkunde, og det er en ny AI-løsning (Artificial Intelligence), der er specielt udviklet for at gøre det nemmere for kunderne at booke flyrejser, hente deres bookinger og stille spørgsmål gennem en socialmedieplatform, som de allerede kender. Man kan også foretage køb med sikker betaling og modtage rejseplanen direkte i appen.

Chatbotten er udviklet, så den ligner en menneskelig samtale, og fungerer som en rejseledsager, der forstår den rejsendes behov – den er tilgængelig døgnet rundt og kan hjælpe den rejsende med nemme transaktioner, hurtige svar og samtaler, når det passer den rejsende.

– Kundens oplevelse er vores højeste prioritet hos Malaysia Airlines, og vores mål er hele tiden at udvikle os på det tidspunkt, siger Captain Izham Ismail, CEO hos Malaysia Airlines. Vores strategi for digital transformation er baseret på dette, og vi ønsker at være på forkant med ny og innovativ teknologi for at forbedre vores kunders kontaktflader. Vi var imponerede over Amadeus’ evne til at kunne tilbyde denne innovative løsning på bare nogle få måneder, og vi glæder os til at udforske flere muligheder for, hvordan vi kan tilbyde vores kunder flere personlige og integrerede tjenester.

Amadeus Chatbot kan tilpasses til andre flyselskaber for at hjælpe dem med at øge kundetilfredsheden, øge fortjenesten og spare penge på kundepleje. Mens Malaysia Airlines pilottester MHchat, vil Amadeus fortsætte med at udvikle sin teknologi og forbedre chatbotten med nye funktioner, f.eks. flere sprog, støttefunktioner til bookingsystemet og integration med Amazons stemmestyringsfunktion Alexa.

– MHchat er et vidnesbyrd om Malaysia Airlines’ engagement i at udvikle sine digitale kanaler, og vi er glade for at kunne bidrage til deres digitale transformation, sigerCyril Tetaz, Executive Vice President, Airlines, Asia Pacific hos Amadeus. En agil arbejdsmåde er afgørende, når man arbejder med innovative løsninger, og vi har i fællesskab udviklet denne innovative platform på bare tre måneder.

Amadeus’ Chatbot for Airlines er et vigtigt skridt på vej mod Amadeus’ overordnede mål om at forme fremtidens rejsende ved at udvikle teknologier, der har en positiv indvirkning på samfund verden over.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>