Nye tider, nye medielandskaber

[KRØNIKE] Svenskerne var hurtigt ude. Allerede i 1994 blev den svenske avis Aftonbladet en af de virkelige pionerer inden for det vi i dag betragter som helt indlysende – at udgive en avis på nettet.

Af Felix Huber, Nordeuropachef hos Stripe

Tre år senere fulgte amerikanske The New York Times efter.

Godt to årtier senere funderer nyhedsvirksomhederne stadig over, hvordan de skal kunne tilpasse sig den digitale tidsalder. Eftersom at læserne i dag kan blokere for annoncer er den traditionelle finansieringmodel via annoncer ved at være opbrugt. Og for nyligt uddelte Facebook et hård slag mod mediehusene ved at lancere en algoritme som nedprioriterer indhold fra virksomheder og udgivere.

Men nye værktøjer og platforme kan tilbyde en redning – også på lang sigt. Helt nye forretningsmodeller bliver muliggjort som f.eks online abonnementer, ligesom markedspladser ændrer, hvordan vi skaber og anvender indhold på nettet og baner vej for mere langtidsholdbare virksomheder til at kunne etablere sig.

De abonnementsbaserede virksomheders tilbagekomst

Abonnementer er en åbenbar løsning, ikke mindst fordi det historisk set har været en succes.

Dagens forbrugere er også parate til at betale for digitale nyhedsabonnementer. Det kan skabe større indtægter for medieforetagenderne og samtidig skabe dybere relationer til læserne. Deloitte forudser at 50% af alle voksne i de såkaldt udviklede lande kommer til at have mindst to medie-abonnementer ved årets udgang og dobbelt så mange – altså fire – i år 2020.

New York Times digitale abonnementer omsætter i dag for over 340 millioner US-dollar årligt. I Sverige er det lykkedes Dagens Nyheter at hente flere digitale abonnenter ved at fokusere på kvalitetsjournalistik – fra nogle få tusinde i december 2014 til 80.000 i starten af 2017 til 120.000 i december. En stigning på 50 procent på mindre end et år. Året før øgede de tilmed overskuddet fra 101 til 116 millioner kroner.

Men det gælder ikke kun de store foretagender. I USA findes der mange mindre niche-tidsskrifter som tiltrækker mange abonnenter, f.eks. the Hustle, en daglig tech- og forretnings nyhedstjeneste, som har over en halv million betalende læsere på nettet. Gennem brug af ny teknik og nye muligheder kan også små medieforetagender hurtigt og smidigt komme med tilbud som appellerer til deres abonnenter og dermed bygge en stadigt større læserskreds.

Media som markedsplads

Når nu markedsbetingelserne ændrer sig søger såvel skribenter som entreprenører nye måder at forsørge sig på indenfor skribentarbejde og nyhedsformidling.

En helt ny tjeneste er hollandske Blendle som tilbyder abonnenter udelukkende at læse det som interesserer dem mest ud fra et bredt udvalg af hvad der publiceres på nettet. Det er som Spotify for journalistik. De der skabte Blendle siger, at de gjorde præcis som Daniel Ek, grundlæggeren af  Spotify. De banker på døren hos alle de mediehuse de kan finde. Først i Holland, siden i Tyskland og nu beta-tester de i USA.

Helt naturligt får skribenterne til disse nye platforme også løn på en ny måde. En helt ny platform som Medium tilbyder indhold på mange forskellige områder og betaler deres skribenter alt efter hvor stor anerkendelse (klap) de får af læserne. Den svenske side Njus.me bygger sin virksomhed ved at freelancere får betaling per læser af deres artikler.

Flere virksomheder ser de udfordringer som udgivere står overfor og udvikler IT-platforme som har smidige betalingsmodeller mellem skribent og udgiver, her findes der helt nye forretningsmodeller og indtægter for alle.

Alt eftersom at læserne bliver mere og mere villige til at betale for redaktionelt indhold er der interesse for branchens udvikling som helhed. For første gang ser vi nu hvordan teknologi ikke bare ryster medieforetagenderne men også gør det lettere for dem at at eksperimentere med nye betalingsmodeller og levere indhold på nye innovative måder.

Af Felix Huber, Nordeuropachef hos Stripe