Sportsteknologi fra Ford Performance accelererer produktudviklingen

Dugfrisk forskning og udvikling, der ellers var beregnet til udelukkende at gøre Ford Performance-racerbiler hurtigere på banen, viser sig nu også at accelerere produktudviklingen af Fords almene modelprogram.

Landvindingerne omfatter en simulator til hverdagskørsel, 3D-race og andre fremskridt, der sætter fut i Fords produktudvikling ved at reducere antallet af fysiske prototyper. Seneste nyt er, at Ford nu også arbejder på at lette biludviklingen og reducere produktionsomkostninger med en ny, dynamisk produktionssimulator i et stort anlæg placeret i hjertet af NASCARs fødested, nærmere bestemt Concord, North Carolina.

Anlægget, som har været i drift siden 2014, havde oprindelig til formål at udvikle og teste racerbiler virtuelt gennem en dybdegående simulator. Teknologien er allerede så effektiv, at Ford nu anvender den til produktudvikling.

“Formålet med Ford Performance er at overføre innovationen fra racerbanen til kundernes indkørsler,” uddyber Mark Rushbrook, global director, Ford Performance. ”Teknologicenteret og denne nye køresimulator er to afgørende skridt, vi har taget for at optimere vores generelle ingeniørarbejde, der sørger for, at den næste Edge eller F-150 kører fantastisk – selv når det drejer sig om biler, der ikke kategoriseres som performancemodeller.”

En ny æra i produktudviklingen

Ford er så sikker på sin dynamiske simulator, produktudvikling og testværktøjer, at en stor del af virksomhedens racerløbstests nu udføres, allerede inden der er kørt én kilometer på en racerbane. Virtuelle prototyper og simulatorværktøjer optimerer både ydeevnen og produktionskapaciteten, der begge er afgørende for design af produktionsbiler, som ofte laves i partier af hundredtusinder årligt.
Ud over den nye simulator anvender Ford adskillige andre avancerede værktøjer til at reducere både produktionstider og –omkostninger. Disse omfatter databehandlende væskedynamik til aerodynamiske tests og virtuel fremstilling, som alle overføres fra højteknologisk racerløbsteknologi til Fords globale produktudvikling.

Racerløbssimulator får ny 3D-oplevelse

Concord-anlæggets racerløbssimulator modtog for nylig også en opgradering, der indbefatter dybdegående 3D-omgivelser at boltre sig på i testøjemed.
“Jeg har ofte brugt simulatoren og været vant til det normale simulatorudsyn, så jeg var ret betænkelig ved tanken om at gå 3D,” forklarer Richard Westbrook, føreren af racerbilen IMSA Ford GT nr. 67. ”Det er virkelig et nøk opad med hensyn til realisme. Med alt det hårde arbejde, Ford Performance-centeret udfører, har vi nu noget, vi virkelig kan stole på, når vi ruller en bil ud over rampen i det virkelige liv.”
Før den nye Ford GT overhovedet satte sine dæk på en racerbane, gennemgik den hundredvis af prøvetimer på virtuelle racerbaner rundt omkring i verden.

Hver simulator kører på en lang række softwareprogrammer, der alle kalibreres til at arbejde i perfekt harmoni, der involverer både drift, bevægelse, billeder, lyd, fysikmodellering, miljøgengivelse og resultatanalyse, så oplevelsen forbliver så naturlig som muligt for operatøren. Selv den mindste forskel kan hive en ud af fokus og fremkalde kvalme.

Ud over opgraderingen af racerløbssimulatoren omfatter andre teknologiske gennembrud også supercomputermodellering af både racerløbs- og almindelige dæk i bestræbelsen på at forbedre gummislid og ydeevne.