Visma samler divisioner: Indgår aftale om nyt domicil i Carlsberg Byen
Hjem NYHEDER Visma samler divisioner: Indgår aftale om nyt domicil i Carlsberg Byen

Visma samler divisioner: Indgår aftale om nyt domicil i Carlsberg Byen

Af Redaktionen

Visma Huset i Carlsberg Byen

Visma samler divisioner: Indgår aftale om nyt domicil i Carlsberg Byen 2IT-virksomheden Vismas vækstambitioner skal udleves i Carlsberg Byen. Det slår selskabet fast i en ny aftale om et stort og visionært projektbyggeri i det ikoniske Carlsberg Byen. Visma flytter ind primo 2021.

Domicil-projektet er tegnet af Danielsen Architecture. Fra begyndelsen af 2021 vil samtlige af Vismas divisioner og virksomheder i hovedstadsområdet blive forenet under samme tag.

Beslutningen om ét samlet domicil er truffet for at samle viden og services på tværs af Vismas platforme.

På vegne af de Visma-ejede selskaber, der flytter ind i huset, uddyber Carsten Boje Møller, divisionsdirektør i Visma: “Vores drøm er at skabe et center for viden og innovation drevet af Vismas ambitioner og værdier inden for diversitet, åbenhed og teknologi. Carlsberg Byen afspejler den mangfoldighed og urbane, kreative kultur som Visma Huset vil rumme. I det hele taget har Carlsberg Byen og Visma mange fællestræk, når det kommer til visionær udvikling med stor respekt for oprindelse. Den energi, der vil opstå ved at samle koncernen, vil have en mærkbar, positiv effekt på vores kultur, kunder og omgivelser”

I Carlsberg Byen ser man frem til at byde de nye lejere velkommen: ”Visma er med sin innovative profil en god repræsentant for den udvikling, vi ser i Carlsberg Byen, og de vil supplere de eksisterende virksomheder i området rigtigt godt. Samtidigt vil indflytningen betyde et endnu større boost af liv og aktivitet, som vil komme hele Carlsberg Byen til gode” udtaler Jens Nyhus, adm. direktør for Carlsberg Byen på domicil-lejemålet.

Fokus på vækst

Visma beskæftiger i dag 750 medarbejdere i Danmark. I Visma Huset er der kapacitet til mindst 1100 kontorpladser.

“Vismas fokus på det danske marked kommer til udtryk i dette byggeri, som bliver det største domicil i Visma koncernen. For en virksomhed, som går forrest, når det kommer til at udbyde ny teknologi til den offentlige sektor, selvstændige såvel som det etablerede erhvervsliv, kan man ikke tale om et mættet marked. Vi vil fortsætte med at fremskynde digitalisering og hermed øge effektiviteten hos vores kunder” siger Carsten Boje Møller og fortæller nærmere om planerne for udvidelse: “Visma har de seneste år oplevet en fantastisk vækst i Danmark, og vi ser fortsat stort potentiale. Det er der flere årsager til. Vi oplever et højt niveau af iværksætteri, kompetent arbejdskraft og generelt et stort ønske om at udvikle og drage nytte af ny teknologi. Danmark er på mange områder et foregangsland, når det kommer til digitalisering, så her er rig grobund for, at vi kontinuerligt kan opnå og sætte nye mål”

Det første spadestik til Vismas nye domicil i Carlsberg Byen tages til november i år. En begivenhed, der bliver værd at fejre: ”Ambitionerne for vores nye hjem er høje. Vi er helt sikre på, at domicilet vil bidrage til, at vi fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i landet” – lyder den afsluttende kommentar fra Carsten Boje Møller.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>