​Digitale møder gør os bedre til at lytte

Det mærker man tydeligt i beskæftigelsesafdelingen i Rudersdal Kommune, når de holder skype-møder med borgerne.

​Digitale møder gør os bedre til at lytte 1– Vi oplever simpelthen, at de digitale møder går bedre end de fysiske, fordi mange er bedre til at lytte, siger Liv Lyrstrand, der er UU-vejleder, og som tog initiativ til at holde møder virtuelt også på et område, hvor det kan være lidt følsomt og man ikke altid ved, hvad udfaldet af et møde er.

Mødet blev holdt i det såkaldte ’udviklingsspor’, som hjælper sårbare unge til på vej til en uddannelse og beskæftigelse. Det er unge, der typisk har kontakt til mange forvaltninger og hvor de fagpersoner, som kan hjælpe den unge bedst muligt mødes samtidigt omkring bordet, eller nu – i disse tider – på skærmen.

Havde et konkret behov for at mødes

Helt konkret var der behov for at lave aftaler sammen med en ung i STU (STU står for Særligt Tilrettelagt Uddannelse) – aftaler, der ikke kunne vente på, at en coronakrise var forbi

– I udgangspunktet var det en risiko at holde mødet virtuelt, for den unge kunne måske smække på, eller vi kunne tale i munden på hinanden, for der havde før været store følelser i spil på møderne. Og er det overhovedet rimeligt at bede den unge om et online møde, når så meget er svært i forvejen. Men der var noget akut, vi skulle finde ud af – og jeg sørgede for at have en plan B, hvis det alligevel ikke duede, siger Liv Lyrstrand.

Heldigvis var det for UU-vejlederen muligt at referere til de gode møder, der var holdt før i samme kreds, nemlig møder, hvor det var lykkedes fagpersonerne at gøre den unge til hovedperson, og hele tiden holde fast i, at det handler om den unges behov og ønsker og ikke standardløsninger.

– Det var de positive erfaringer fra de tidligere møder, vi bare skulle overføre til det virtuelle univers, siger Liv Lyrstrand, men fordi det var virtuelt, var det nødvendigt med en konkret og ret detaljeret dagsorden og en klar rollefordeling. Og fremfor alt vigtigt, at sørge for, at den unge var tilpas ved mødet, fx ved at der også deltog en person, som den unge var tryg ved.

Det gav langsomhed og tydelighed

Undervejs i mødet opdagede mødedeltagerne og især initiativtageren Liv noget tankevækkende:

– Vi har altid løbende evalueringer under de fysiske møder, det er en del af dagsordenen, for at være sikker på, at vi rammer det, vi skal og give mulighed for at justere undervejs, siger Liv Lyrstrand – men det kan tit være lidt kunstigt ved de fysiske møder. Virtuelt var det meget naturligt at spørge: ’Har vi forstået det rigtigt?’ eller ’Er det essensen af det, vi lige har talt om?’

– Vi opdagede, at alle godt kunne tillade sig at stille dumme spørgsmål, eller at stille det samme spørgsmål to gange, for at være sikker på at vi havde den unge med hele tiden. Det gav en langsomhed og tydelighed, som helt klart betød noget godt for mødet, og for det vi fik aftalt, siger Liv Lyrstrand.

Liv Lyrstrand medgiver, at man som sagsbehandler og fagperson godt kan have en tendens til at tale hurtigt og i et fagsprog, som gør, at den unge ikke tør bryde ind eller føler, at der bliver talt hen over hovedet på hende eller ham. – Jeg tror, alle oplevede, at det var anderledes på det virtuelle møde, siger Liv Lyrstrand.

Et godt filter for den unge sårbare

Et andet aspekt, der også spillede en rolle ved det vellykkede virtuelle møde, var måske at den unge blev skærmet for de mange følelser og fornemmelser, der også kan være på et fysisk møde, hvor en otte-ni fagpersoner, bisiddere og forældre mødes omkring den unge.

– Jeg tror, der opstår et slags filter, som er meget gavnligt for den unge, der måske i forvejen har mange følelser og sansninger, siger Liv Lyrstrand. Den unge slipper jo helt enkelt for at lugte og sanse andre personer, som kan bringe en ud af kurs. På et virtuelt møde er der afstand, og det kan måske være rart med sådan et filter for den unge sårbare, siger Liv Lyrstrand.

Også for de professionelle kan afstand og online være godt.

– Selvom vi mangler den sociale ’mingling’ og følelsen af hinanden i samme grad som normalt, så oplevede jeg, at vi gjorde os umage på en lidt anden måde. Vi blev nødt til at spørge ind og fiske mere efter, hvad der er på spil for den unge lige nu. Og det er jo essensen og baggrunden for at kunne arbejde godt med den unge og hinanden, slutter Liv Lyrstrand.