Danmark har et stort antal it-virksomheder, der er startet af enten it-studerende eller professorer.
Kigger man på det generelt og internationalt, så er mange af de nye, store virksomheder også inden for it. Det gælder også i Danmark, hvor mange af de store virksomheder, vi har fået inden for de sidste 10-20 år, er it-virksomheder hele vejen rundt.
Det gælder Netcompany i København og Systematic i Aarhus. Et andet eksempel er Jobindex, der er startet op af en ph.d.-studerende fra Københavns Universitet. Det gælder Sitecore, der bliver brugt til at lave hjemmesider i hele verden.
Mange virksomheder lugter i første omgang ikke af it men er det i virkeligheden. Saxo Bank er et rigtig godt eksempel. Det er i virkeligheden startet som en softwarevirksomhed.
Hovedbudskabet er, at it er vejen frem, og at der ligger rigtig mange udviklingsmuligheder inden for it for eksisterende virksomheder. For at udnytte mulighederne gælder det både om om at få folk ind, der ved noget om it. Det gælder især også om at få dem op på direktionsgangen.
Sådan lyder det fra Stephen Alstrup, professor i datalogi på Københavns Universitet, der var en af talerne på årets SummIT 2018. Konferencen var arrangeret af InfinIT – Innovationsnetværk for IT – og satte fokus på nye teknologier, og hvordan man bedst udnytter dem i virksomhederne.
“Man kan ikke bare betragte it som noget, man bruger til Word eller dokumenthåndtering. I stedet skal man se it som en del af den transformation, der finder sted i alle brancher. Ellers dør man. For det er stort set alle brancher, der bliver lavet om fra den ene dag til den anden – se bare på bilbranchen. Lige pludselig er der en virksomhed, der hedder Tesla, der viser vejen frem,” forklarer Stephen Alstrup.
“Vi er nået til et AI breaking point”
Dagen bød på en række oplæg om den nyeste forskning inden for bl.a. IoT, big data, security og kunstig intelligens (AI). Netop sidstnævnte er nået til et ‘breaking point’ inden for tale-, tekst- og billedgenkendelse, der betyder, at en maskine kan forstå, hvad der bliver sagt og kan aflæse et billede. Det åbner for en masse muligheder.
“Det er ikke en kæmpe revolution, men det er begyndt at blive godt nok til, at vi kan bruge det til noget. Det betyder, at vi kan fodre maskinen med meget vildere input. Og så vil det gå amok de kommende år,” forklarer Stephen Alstrup.
Grundlæggende handler AI om at finde mønstre. Her giver computeren ikke op, når den bliver fodret med store datamængder. Det gælder lige fra at scanne røntgenbilleder for mistanke om kræft til scanning af nummerplader inden for politiet. Det kan også med stor sandsynlighed forudsige, hvem der vil droppe ud af gymnasiet.
“Vi har netop indledt et big data-projekt i Københavns Kommune, der kan foretage mailsortering og dirigere post til den rette medarbejder. Systemet kan også estimere, hvad behovet for hjemmehjælp er ude hos en borger,” forklarer han.
Chatbots: Fra ingenting til massivt
Det næste store teknologiryk bliver Chatbots, der er små digitale assistenter. Her kommer vi til at gå fra, at virksomhederne bruger pengene på apps til, at det nu bliver chatbots, hvor de sætter ind. En af dem er bilfabrikanten KIA, der har meldt ud, at de ikke gider at lave apps mere men kun vil lave chatbots.
KIA sætter fuld kul på at udvikle chatbots. Ved hjælp af KIAs chatbot, KIAN, kan kunderne snakke om lån, service og alt, hvad de har brug for. Det er fedt at se en virksomhed, der bare kører derudaf. Så ser man, hvor vigtige chatbots bliver inden for kundeservice-support,” forklarer han.
Stephen Alstrup står desuden bag selskabet SupWiz, der er verdensledende inden for intelligente chatbots, og som har lavet en chatbot til kundeservice-support for One.com. Den klarer 60 procent af al support, uden at der er nogen mennesker involveret, og den blev rated som den fjerde bedste supporter.
“Det interessante er, at vi ikke bare har lavet en chatbot, der snakker med deres kunder. Vi har også lavet en chatbot, der snakker med en chatbot. Det har vi gjort for at tjekke og overvåge, at dialogen i vores system ikke er forkert,” forklarer han.
Undgå at genopfinde hjulet
Det er næsten unødvendigt at snakke om, hvor meget potentiale, der er inden for big data. De kloge siger, at det er under tre procent af datamængderne, der bliver brugt. Derfor er udfordringen for mange virksomheder nærmere at finde ud af, hvordan man laver forretning.
Det betyder også, at man genopfinder hjulet inden for mange brancher. Det er netop kerne-ideen at undgå det med DABAI – Danish Center for Big Data Analytics driven Innovation. Her har man fokus på tre domæner, nemlig societal data, fødevaredata og uddannelsesdata.
“Ideen er at udvikle generelle værktøjer i kernen og så sørge for, at man kan lave konkrete ydelser ude i domænerne. Med det sikrer vi, at både forskerne og virksomhederne får værdi ud af det,” forklarer Ole Lehrmann Madsen og uddyber:
“I denne her digitale tidsalder er der meget kort fra idé og ny forskning til, at det kommer ud i brug. Hvis virksomheder skal følge med i forhold til deres konkurrenter, er det vigtigt, at de samarbejder med forskere med adgang til den nyeste teknologi. Det får de ved at samarbejde med universiteter, GTS’er og lignende,” forklarer Ole Lehrmann Madsen, formand for DABAI og direktør for Alexandra Instituttet.
Det skaber vækst på bundlinjen, når virksomhederne får adgang til den teknologi, som universiteterne forsker i. For en virksomhed som Scalgo betyder det, at man kan lave bedre og mere præcise beregninger for oversvømmelser, fordi deres system bliver mere præcist med machine learning og data.
Et andet projekt med Erhvervsstyrelsen har fokus på at forudsige virksomheder, der går konkurs. En virksomhed som Systematic, der arbejder med hospitalslogistik, har fået hjælp til at udvikle et it-system, der er bedre til flow end det, de selv er kommet op med.
Alle cases kan ses på dabai.dk. Man er i gang med en ny runde, og hvis man er interesseret, er man velkommen til at kontakte DABAI.
Direkte linje fra algoritmer til virksomhed
Virksomhederne skal kigge i retning af forskningen, mener Kim Guldstrand Larsen, der er netværksleder for InfinIT og professor ved Institut for Datalog på Aalborg Universitet, fordi meget af den grundforskning, der bliver lavet i dag, kan bruges til at forbedre produkter eller processer.
Han har et helt konkret eksempel på forskning, der er endt som virksomhed. Projektet er en Advanced Grant-bevilling, der handler om at lave ‘verifiable machine learning’, altså hvordan man via modeller kan sikre, at biler ikke kører ind i hinanden og samtidig sørger for, at de er så autonome, som muligt.
“Maskinlæring kommer med en masse forbedringer af en proces, men det kommer også med en opgave i at forklare, hvorfor det fungerer. Det bruger vi til at styre trafiklys på en sikker måde. Det er samtidig en måde, som sikrer, at vi får maksimal gennemstrømning af biler og så lidt CO2-udledning som muligt. Det er vi godt i gang med at afprøve i Aarhus og har lavet en virksomhed på det. Der er en direkte linje fra de ret komplicerede modeller og algoritmer, som vi har udviklet i projektet, og til at værktøjerne rent faktisk bliver brugt. Her tror jeg, at der er rigtig mange, der kunne gøre noget tilsvarende,” forklarer han.
Hvis du gerne vil holde dig opdateret på den nyeste forskning og praksis inden for bl.a. IoT, big data, kunstig intelligens og Cybersikkerhed, kan du tilmelde dig InfinITs nyhedsbrev her.