​Nye navne på Tradium

I årets sidste måneder er der kommet mange nye ansigter på Tradium:

​Nye navne på TradiumLukasz Jørgensen er fra 1. oktober ansat som faglærer indenfor strøm, styring og data på Blommevej i Randers, hvor han primært skal undervise elektrikerelever. Lukasz er uddannet både elektriker og senest el-installatør og kommer med en solid erfaring i branchen, senest som projektleder hos Tikma. Lukasz er bosiddende i Bjerringbro.

Dan Frederiksen er fra 1. oktober ansat som faglærer på Tradiums tømrerafdeling i Randers, hvor han underviser på både grund- og hovedforløb. Dan er først uddannet som tømrer og siden bygningskonstruktør. Dan kommer fra en tilsvarende stilling som faglærer hos Tech College i Aalborg og bor i Mariager.

Lars Trier er 1. oktober ansat som underviser på Tradiums industrioperatøruddannelse på Minervavej 57, Campus Syd. Lars skal primært undervise på Industrioperatøruddannelsens grund- og hovedforløbet, samt AMU-kurser. Lars kommer med en bred erfaring fra 28 år med projektstyring, Lean og ledelse på flere niveauer. Privat bor Lars i Bjerringbro.

Claus W. Jørgensen er fra den 19. oktober ansat som faglærer på transportområdet på Tradium. Claus er uddannet godschauffør i 2015 og skal primært undervise i transportfagene i AMU-regi. Claus kommer fra en stilling som chauffør/disponent hos Skanol og bor i Randers.

Peter Møller Thomsen er den 19. oktober startet som virksomhedskonsulent hos Tradium. Han skal primært varetage det praktikpladsopsøgende arbejde inden for hotel, køkken og restaurant samt rengøring. Peter Møller Thomsen er uddannet tjener, og han har bred erfaring fra hotel- og restaurationsbranchen og med opsøgende salg indenfor rengøring. Peter bor i Tilst.

Pernille Lovise Møller Madsen er ansat som underviser på Tradium “Parat til Uddannelse” i Randers og kommer fra en timelærerstilling hos Tradium. Pernille er uddannet lærer i 2004. Pernille skal primært undervise i dansk i FVU-regi, samt varetage uddannelsesvejledende samtaler. Pernille kommer fra en stilling som lærer på Rismølleskolen, og bor i Øster Bjerregrav.

Klaus Sønderskov er fra den 1. november ansat som værkstedsassistent på Tradium HTX. Klaus er uddannet maskinarbejder og skal primært være ansvarlig for metal- og træværksted på HTX. Klaus kommer fra en stilling som produktionstekniker og bor i Auning.

Henrik Hjortshøj Jakobsen er fra den 23. november ansat som faglærer på Tradiums Transport og Logistik i Randers. Henrik er uddannet vejgodschauffør og skal undervise i fag indenfor Transport. Henrik er atter vendt tilbage til Tradium som faglærer efter en periode som underviser hos AMU Nordjylland. Henrik er bosiddende i Skrødstrup nær Mariager.

Rebecca Bruun er fra den 1. december ansat som underviser på lager- og logistikuddannelserne, hvor hun skal primært skal undervise på erhvervsuddannelserne. Rebecca er oprindelig uddannet folkeskolelærer og her derudover solid erfaring med lager- og logistikfaget, senest som logistik manager hos Kopenhagen Fur. Rebecca bor i Skive.

Emil Nex Svendsen er den 1. december blevet fastansat som underviser på GF1 på Vester Allé. Emil er uddannet både indenfor VVS-energi og senest som folkeskolelærer. Han er primært tilknyttet GF1 teamet, hvor han underviser i matematik. Emil kommer fra en timelærerstilling, og bor til daglig med sin familie i Aarhus.

Stine Kvist Jeppesen er fra den 15. december startet i en stilling som projektkoordinator, hvor hun primært skal koordinere og styre pædagogiske projekter under Den Europæiske Socialfond – STEM-vejen og Merkantil Dannelse. Stine er oprindelig uddannet gymnasielærer, og kommer med erfaring fra både EUX i Horsens og senest som projektleder ved Harvard University i USA. Stine bor nu i Aarhus.