​Telia Danmark: kommentar til regnskal

Nordens største teleselskab, Telia, aflægger i dag kvartalsregnskab for Q3 2018. Telia Danmark leverer et EBITDA på plus 145 mio. danske kr. i tredje kvartal.

​Telia Danmark: kommentar til regnskal 1
Morten Bentzen CEO, Telia Danmark

”Vi lander et overskud på ca. 145 mio. kroner i tredje kvartal, hvilket er lidt under vores forventning. Selvom vi i Telia-brandet ser en fremgang på privatkundesiden, ser vi også udfordringer med en fortsat hård konkurrence på erhvervsmarkedet. Det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds med,” siger administrerende direktør i Telia Danmark Morten Bentzen i en kommentar til regnskabet.

”Vi er fortsat i gang at rydde op i uhensigtsmæssige processer og systemer, der står i vejen for at give vores kunder de bedste oplevelser. I tredje kvartal har vi lukket flere systemer ned, som har betydet et fald i antallet af SIM-kort, men hvor der ikke er reelle kunder bag hvert sim-kort. Det er en proces, der påvirker det samlede antal SIM-kort, der falder med 16.000. Til gengæld kan vi se, at vores privatkunder kvitterer for vores arbejde i form af en øget kundetilfredshed på den såkaldte NPS-score.” siger Morten Bentzen.

”Vi driver fortsat en stabil forretning, som er i en god udvikling. Telia Danmark har i det seneste kvartal rundet flere vigtige teknologiske milepæle; vi har gennemført en end-to-end 5G-demo i Danmark, vi har opnået gigabit-hastigheder i vores 4G-net, vi har færdiggjort udrulningen af Danmarks eneste landsdækkende Narrowband IoT-netværk, hvor vi så sent som i sidste uge har lukket op for de første kommercielle kunder. Så vi ser bestemt ind i en spændende fremtid,” siger Morten Bentzen.