​Aalborg den mest digitalt parate kommune i Norden
Hjem UNDERSØGELSE ​Aalborg den mest digitalt parate kommune i Norden

​Aalborg den mest digitalt parate kommune i Norden

Af Redaktionen

Nyt studie af 60 nordiske kommuners digitale parathed konkluderer, at Aalborg samlet set er den mest digitalt parate kommune i Norden, og dermed bedst rustet til at møde og omfavne den digitale fremtid. 

​Aalborg den mest digitalt parate kommune i Norden

Lars Thomsen, administrerende direktør i Telenor Danmark.

Telenor har netop offentliggjort et stort studie af nordiske kommuners digitale parathed, The Nordic Digital Municipality Index 2020, hvor analysevirksomheden Analysys Mason har undersøgt 60 nordiske kommuner i Sverige, Norge, Findland og Danmark og forskelle og fremskridt på udbredelsen af bredbåndsnet, strategier for smarte byer og udbud af digitale tjenester på kommunalt niveau.

“Coronasituationen har understreget vigtigheden af en stærk digital infrastruktur, hvor stærke mobil- og internetforbindelser spiller en afgørende rolle for samfundets sammenhængskraft. Det er vigtigt for os, at kommunerne er en aktiv medspiller til at løfte digitaliseringen af vores samfund, og derfor giver undersøgelsen værdifuld indsigt i nogle af de krav, der er nødvendige for, at kommunerne understøtter en effektiv og rettidig udrulning af den kommende 5G-mobilteknologi,” siger Lars Thomsen, administrerende direktør i Telenor Danmark.

Aalborg Kommune scorer højest
Aalborg Kommune scorer samlet set 8,3 ud af 10, og dermed er den kommune, der klarer sig bedst på tværs af de opsatte kategorier. Scoren beror bl.a. på kommunes evne til at levere gode udrulningsforhold for mobilinfrastruktur – fx masteplaner, rimelige vilkår for adgang til arealer, samt effektiv sagsbehandling og hurtig proces for godkendelser af ansøgninger. Aalborg rangerer samtidig høj på den samlede score, fordi kommunen giver borgerne god adgang til digitale tjenester og på grund af kommunens udprægede brug og strategier for automatisering, brug af AI, IKT på sundhedsområdet og samarbejdet med Aalborg Universitet.

​Aalborg den mest digitalt parate kommune i Norden”Digitalisering er et vigtigt indsatsområde i Aalborg, og derfor er jeg stolt over, at vi bliver anerkendt for det fokus. Vi har en langsigtet erhvervsstrategi, som bygger på et tæt samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. En stærk digital infrastruktur er blevet en grundlæggende forudsætning for både virksomheder og familier. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at fremme brugen af teknologien der, hvor det giver mest værdi for vores borgere, og giver vores virksomheder de bedste rammevilkår”, siger Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune.

Aalborg og 5G
I Telenor Danmark glæder man sig over, at det netop er Aalborg, der er den er mest digitalt parate kommune i Norden, da Telenor i Danmark har et godt samarbejde med både Aalborg Kommune og Aalborg Universitet, hvor Telenor levere 5G. Det er blandt andet én af årsagerne til, at det netop er i Aalborg, at Telenor åbner for de første 5G-mobilmaster i uge 40.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen har kortlagt, analyseret og sammenlignet, hvordan 60 udvalgte kommuner i Sverige, Norge, Findland og Danmark bidrager til en digital fremtid. Kommunerne er fordelt på fem store, fem mellemstore og fem små kommuner fra hver af de fire nordiske lande.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>