​Danmark med i global bevægelse, der arbejder for retten til at bestemme over egne data
Hjem GDPR ​Danmark med i global bevægelse, der arbejder for retten til at bestemme over egne data

​Danmark med i global bevægelse, der arbejder for retten til at bestemme over egne data

Af Redaktionen

Persondata har i stigende grad, både social, økonomisk og praktisk værdi, og på verdensplan er offentlige institutioner, organisationer og virksomheder allerede i fuld gang med at udforske mulighederne i personlig data.

​Danmark med i global bevægelse, der arbejder for retten til at bestemme over egne data

Danmark er repræsenteret i MyData Global, der arbejder aktivt på, at vi som privatpersoner skal have en nem måde at gennemskue og kontrollere, hvem der kan se og bruge vores data.

Derfor er det en rigtig god nyhed, at Berit Skjernaa, senior security og privacy specialist på Alexandra Instituttet, er blevet valgt ind i hovedbestyrelsen i MyData Global.

Vi kender det nok alle sammen; det er uoverskueligt at sætte sig ind i, hvor ens persondata bliver brugt, og hvem der har adgang til den. MyData Global arbejder aktivt på, at vi som privatpersoner skal have en nem måde at gennemskue og kontrollere, hvem der kan se og bruge vores data. Samtidig skal vi have mulighed for løbende at specificere, hvem der må få adgang til vores personlige data.

Digitale menneskerettigheder

MyData Global er en bevægelse, der kæmper for digitale menneskerettigheder på verdensplan, og de er netop blevet tildelt NGI Culture Award-prisen som et af de mest effektfulde europæiske initiativer, der skaber en ny kultur omkring næste generation internet.

I november 2018 har MyData Global haft deres første generalforsamling, hvor Berit Skjernaa fra vores Security Lab nu er en af de syv, der er blevet valgt ind i hovedbestyrelsen:

“Danmark er et meget digitaliseret samfund, og der findes rigtigt meget data om os danskere online. For bedst at kunne få gavn af disse data er det nødvendigt, at der skabes tillid til, at data kun anvendes til det, vi ønsker dem anvendt til,” siger Berit Skjernaa.

Styrker potentialet i at bruge og beskytte personlig data

MyData er ikke ét projekt men en bevægelse med flere initiativer rundt omkring i verden, alle med den fælles vision at styrke den individuelle aktør i forhold til personlig data. Vi hjælper dem med at forstå og handle overvejet samt at interagere mere bevidst og effektivt med hinanden og organisationer, står der på MyData.org.

“Ved at sidde med i bestyrelsen for MyData Global, har vi også en stærkere platform for at varetage danske interesser, når det kommer til persondata, Siger Berit Skjernaa. Det er vigtigt at respektere individets rettigheder og bevare den høje tillid, danskere har til virksomheder og offentlige institutioner.”

Opgaven er nemlig ikke lige til, og det er netop derfor, at MyData Global rummer mere end 70 organisationer og 400 individuelle medlemmer på verdensplan, som alle arbejder på at gøre det mere overskueligt for os at håndtere vores personlige data:

“Det handler i høj grad om gennemsigtighed og tilgængelighed. Data om os som personer ligger spredt ud hos mange virksomheder og offentlige institutioner, og selvom vi med GDPR har ret til indsigt i, hvad data bliver brugt til, og til at få data om os ud, så er det i praksis svært. Det er uoverskueligt for de fleste mennesker at gøre brug af deres rettigheder, og de der prøver, møder ikke altid forståelse. Samtidig er det svært for virksomheder at opfylde deres forpligtelser, for det er ikke bygget ind i de systemer, de har i dag,” siger Berit Skjernaa.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>