​Forbrugerrådet Tænk: Telenor har Danmarks bedste internet
Hjem NYHEDER ​Forbrugerrådet Tænk: Telenor har Danmarks bedste internet

​Forbrugerrådet Tænk: Telenor har Danmarks bedste internet

Af Redaktionen

I en omfattende test af hele 97 forskellige bredbåndsprodukter på det danske marked har Forbrugerrådet Tænk kåret MaxSpeed fra Telenor som Danmarks bedste bredbåndsforbindelse.

​Forbrugerrådet Tænk: Telenor har Danmarks bedste internetSelvom MaxSpeed med 1.000 Mbit/s er Danmarks hurtigste internetløsning til private, så er hastigheden dog langt fra den eneste parameter, som Forbrugerrådet Tænk har taget højde for. Kundeservice, bindingsperiode og oprettelsesgebyr er andre vigtige parametre i testen. I alle tre kategorier scorer MaxSpeed topkarakteren ”Meget god”.

”Testvinderen Telenor får en bedre bedømmelse (…), fordi Telenor ikke har nogen bindingsperiode, og Telenors kundeservice har bedre åbningstider,” lyder det blandt andet fra Forbrugerrådet Tænk i den artikel, der knytter sig til testen.

Danmarks billigste
Testens vigtigste parameter er dog prisen, som vægter 33 pct. i den samlede bedømmelse. Også her ligger testens vinder fra Telenor med helt fremme. Med en pris på 249,- om måneden er MaxSpeed Danmarks billigste bredbåndsprodukt med en så høj hastighed.

”Jeg er rigtig glad for, at Forbrugerrådets test viser, at Telenor ikke bare har Danmarks hurtigste internet til Danmarks laveste pris, men at MaxSpeed nu også er kåret som Danmarks bedste internetforbindelse. Men jeg hæfter mig også ved, at Telenor også bliver belønnet for den samlede kundeoplevelse uden bindingsperioder og skjulte gebyrer samt vores lange åbningstider i kundeservice. Det er en hygiejnefaktor, som ofte bliver overset, når der testes internetprodukter,” siger Lars Kyrø, der er internetchef i Telenor.

Det er netop helheden ved at købe og have en bredbåndsforbindelse, som Forbrugerrådet Tænk har taget højde for i den aktuelle test.

”Med i bedømmelsen af bredbåndsforbindelserne er også en vurdering af udbydernes kundeservice, og det handler simpelthen om, hvor mange timer det er muligt at få kundeservice og teknisk support i løbet af en uge. Jo bedre bedømmelsen i kundeservice er, jo flere timer er det muligt at få hjælp,” skriver Forbrugerrådet Tænk om testen.

Tre produkter i Top-6
Testvinderen MaxSpeed, der i testen får prædikatet ”Bedst-i-Test”, leveres over den såkaldte coax-teknologi, som Telenor på nuværende tidspunkt kan levere til godt 900.000 husstande fordelt over hele landet. Men også på markedets to andre gængse teknologier – DSL (det gamle telefonnet) og fibernet – falder Telenors bredbåndsprodukter positivt ud i testen.

MaxSpeed via DSL kåres som landet 5. bedste bredbåndsprodukt med prædikatet ”Forbrugerrådet Tænk anbefaler”, mens MaxSpeed leveret over en fiberforbindelse er landets 6. bedste internetprodukt på tværs af de mange parametre.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>