​Innovationsnetværk for IT modtager 12 mio. til gavn for virksomheder og forskning
Hjem NYHEDER ​Innovationsnetværk for IT modtager 12 mio. til gavn for virksomheder og forskning

​Innovationsnetværk for IT modtager 12 mio. til gavn for virksomheder og forskning

Af Redaktionen

En ny superklynge inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) ser nu dagens lys, da InfinIT – Innovationsnetværk for IT – netop har modtaget 12. mio. kr. til brobygningsaktiviteter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

​Innovationsnetværk for IT modtager 12 mio. til gavn for virksomheder og forskningInfinIT udvider partnerkredsen, der varetager sekretariatsfunktionen, og omfatter nu – foruden Aalborg Universitet, CISS og Alexandra Instituttet – også it-klyngerne BrainsBusiness og it-forum. Dermed er fundamentet skabt for de kommende to års brobygning inden for IKT, hvor formålet er at skabe rammerne for, at virksomheder og forskere kan mødes og understøtte vækst og udvikling i hele Danmark. Netværksdirektør, Kim Guldstrand Larsen, udtaler:

“Jeg ser frem til at realisere det forstærkede netværk de næste to år.”

Digitalisering og anvendelse af nye teknologier er helt centralt i forhold til at skabe vækst og udvikling i Danmark, og i 2019-2020 vil InfinIT medvirke til at bringe den nyeste viden ud til virksomheder og understøtte den digitale og teknologiske udvikling. Kim Guldstrand Larsen uddyber:

“InfinIT søger desuden et samarbejde med regeringens strategiske satsninger ’Digital Hub Denmark’ og ’SMV: Digital’”.

Allerede d. 12. december kan du få en forsmag på, hvilke teknologier der er på vej frem, og hvordan I bedst kan udnytte dem i jeres virksomhed, når arrangementet “SummIT” løber af stablen på Centralværkstedet i Aarhus kl. 9.30-17.30.

Det er gratis at deltage, og med dig hjem får du hands-on viden om forretningsmulighederne i big data, Internet of Things, kunstig intelligens og cyber security.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>