​Lars Thomsen udnævnt til ny administrerende direktør i Telenor Danmark
Hjem NYHEDER ​Lars Thomsen udnævnt til ny administrerende direktør i Telenor Danmark

​Lars Thomsen udnævnt til ny administrerende direktør i Telenor Danmark

Af Redaktionen

Telenor Danmark får ny administrerende direktør den 1. august, når Lars Thomsen afløser Jesper Hansen som CEO i Danmarks næststørste teleselskab.

​Lars Thomsen udnævnt til ny administrerende direktør i Telenor Danmark

Lars Thomsen

Lars Thomsen kommer fra en rolle som Head of IoT og medlem af Telenor Groups topledelse, og har tilmed et indgående kendskab til det danske marked efter sin tid som Markedsdirektør i Telenor Danmark.

Jesper Hansen, CEO i Telenor Danmark, har sagt ja til en ny rolle i Telenor Group som COO for en ny Nordic Hub, og derfor får virksomheden den 1. august ny administrerende direktør. Ny dansk CEO bliver den erfarne Telenormand, Lars Thomsen, der igennem de sidste to år har stået i spidsen for Telenor Groups IoT-initiativer på globalt plan og siden den 1. april 2019 også har været acting EVP, Group Commercial & Strategy og en del af Telenor Groups øverste ledelse.

Stærk kommerciel profil

Lars Thomsen har tidligere været en del af den danske direktørgruppe, hvor han som Markedsdirektør fra 2013-2018 var med til at igangsætte den digitale transformationsrejse, som Telenor Danmark siden 2015 har gennemlevet.

”Jeg glæder mig meget til at vende tilbage til Telenor Danmark, der har været på en flot rejse de senere år. Gennem en digital transformation er kunderejsen blevet forenklet og digitaliseret, og dét har banet vejen for, at forretningen hurtigere kan reagere på bevægelser i markedet og udvikle nye attraktive produkter til kunderne. Telenor Danmark er lykkes med at eksekvere på en målrettet strategi om at effektivisere forretningen, sideløbende med at både kundetilfredsheden og lønsomheden er gået op, og virksomheden står i dag stærkt. Gennem et fortsat fokus på effektivisering, automatisering og udvikling af kunderejsen er målet at levere sund vækst på top- og bundlinje via øget kundetilfredshed og nye services,” siger Lars Thomsen.

Klar til vækst

Bestyrelsesformand for Telenor Danmark, Jukka Leinonen, siger om direktørskiftet:

”Lars Thomsen har stor erfaring med det danske marked og kommer med indsigter fra Telenors øvrige markeder og nye produktområder som IoT. Det er værdifulde erfaringer og indsigter, der kan være med til at bringe Telenor Danmark videre og kapitalisere på den transformation, som forretningen de seneste år har gennemgået. En transformation, der har været flot orkestreret og drevet af Jesper Hansen, og som gør, at Telenor Danmark i dag står på et sundt fundament, og er klar til at vækste forretningen yderligere.

Jeg vil derfor også benytte lejligheden til at sige stor tak til Jesper Hansen for den kæmpe opgave, som han har løftet, og ser nu frem til, at vi på nordisk niveau kan nyde godt af Jespers stærke kommercielle og transformative evner i forbindelse med opbygningen af en den nye Nordiske HUP.”

Ny Nordisk Hub

Telenor Danmarks nuværende administrerende direktør Jesper Hansen forbliver således i Telenor-koncernen og rykker over i en ny stilling med ansvar for at opbygge og lede en ny Nordic Hub med det formål at forfølge yderligere vækstmuligheder i Norden gennem best practice sharing, bedre udnyttelse af fælles ressourcer og skalering af innovative produkter og løsninger til gavn for alle fire lande og deres slutkunder.

”Jeg har været på en fantastisk rejse med Telenor Danmark og er stolt over, hvad vi har udrettet og de fantastisk dygtige medarbejdere, vi har i virksomheden. Fra august bliver min opgave at styrke ikke bare Danmark, men alle fire lande ved at identificere de oplagte synergier ved et tættere samarbejde. Jeg har længe tænkt, at vi har haft et uudnyttet potentiale i Norden, som kun kan realiseres, hvis vi får styrket den fælles agenda og indsats på udvalgte områder som f.eks på IoT og sikkerhed, og glæder mig enormt til denne opgave,” siger Jesper Hansen, der tiltræder sit nye job 1. august 2020.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>