​NNIT indgår femårig aftale med Norlys
Hjem NYHEDER ​NNIT indgår femårig aftale med Norlys

​NNIT indgår femårig aftale med Norlys

Af Redaktionen

NNIT A/S, førende leverandør af IT-services og konsulentydelser, har indgået en aftale med energikoncernen Norlys, som er dannet ved fusionen mellem selskaberne Eniig og SE.

​NNIT indgår femårig aftale med NorlysAftalen betyder, at NNIT de næste fem år overtager ansvaret for dele af Norlys’ centrale it-systemer, hvilket omfatter drift og udvikling af energikoncernens ERP- og CRM-systemer, der skal konsolideres i Microsoft Dynamics 365.

”Norlys har især købt ind på vores solide erfaring med cloud-baserede ERP-systemer og fokus på Microsoft Dynamics 365, og det bliver et spændende samarbejde, hvor vi bruger cloudydelser til digital transformation,” forklarer Jacob Hahn Michelsen, Senior Vice President, NNIT. Han glæder sig over at tilføje endnu en kunde fra private & public-segmentet og fortsætter: ”Vi ser frem til at overføre vores erfaring med reguleret it hos innovationsparate organisationer og sætte et aftryk i energisektoren.”

Udover stordriftsfordelene og besparelser på tværs af de nyligt fusionerede selskaber skal samarbejdet give Norlys et stærkere fundament for at levere bedre kundeoplevelser og digitalisere forretningen. For eksempel skal CRM-systemerne konsolideres og anvende kunstig intelligens, så kunderne får bedre råd om køb af elprodukter.

Et af de første projekter er således en selvbetjeningsportal og en ny kundeplatform til Norlys Energi, der hjælper medarbejderne med at finde den optimale el- og naturgas-løsning til kunderne.

Som en del af samarbejdsaftalen overtager NNIT et mindre antal medarbejdere fra Norlys, og den tilbageværende afdeling skal arbejde agilt sammen med NNIT.

-Vi har nogle meget dedikerede folk, der har holdt systemerne kørende 24/7. Men med den størrelse, vi nu bevæger os op i, er det mere effektivt at tappe ind i NNIT, så vi kan bruge deres muskler og energi til at drive udviklingen frem og høste stordriftsfordelene, siger Morten Sloth O’Donnell, Vice President for it-udvikling hos Norlys.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>