​Smarte bordløsninger til arbejdspladsen og hjemmekontoret
Hjem NYE PRODUKTER ​Smarte bordløsninger til arbejdspladsen og hjemmekontoret

​Smarte bordløsninger til arbejdspladsen og hjemmekontoret

Af Redaktionen

Unica System+ fra Schneider Electric gør det nemt at indrette arbejdspladsen på en elegant og praktisk måde

​Smarte bordløsninger til arbejdspladsen og hjemmekontoretSkrivebordet er et af de steder, hvor vi oftest har brug for at have nem adgang til strøm, fx til at oplade telefonen eller tablet’en. Med Schneider Electrics nye bordløsninger er der altid strøm lige ved hånden – eller rettere på bordet – i en flot løsning, der ser lige så godt ud på hjemmekontoret som på arbejdspladsen.

Hjertet i den nye serie bordløsninger, som har navnet Unica System+, er den elegante, runde bordenhed XS. Den fås i fire varianter:

  • Med et enkelt 230V-udtag
  • Med 230V-udtag og USB-udtag type A
  • Med to USB-udtag: Et type A og et type C
  • Som trådløs oplader

Velegnet til natbordet eller køkkenbordet

Bordenheden er nem og hurtig at montere og er også velegnet til andre møbler end kontormøbler, fx natbordet eller køkkenbordet.

Man skærer blot et hul i pladen med en Ø60 mm hulsav og fastgør bordenheden ved at skrue den medfølgende låsering fast på undersiden af pladen.

Unica System+ bordenhed fås i antracitgrå eller hvid, og de tre varianter med udtag kan suppleres med et gennemsigtigt låg, der beskytter mod støv og væske. Alle XS bordenheder er forsynet med 2 meter ledning.

Gennemtænkt tilbehør

Sortimentet omfatter også et gennemtænkt udvalg af tilbehør til at organisere kabler ovenpå eller under møblet for en flot, samlet løsning uden kabelrod:

  • Fleksibel og strækbar gulvliste, som kan ligge på gulvet eller fastgøres under bord med et monteringssæt
  • Selvlukkende kabelskjuler i syntetiske fibre – fås i Ø15, 30 eller 40 mm
  • Kabelbøjle med dobbeltklæbende tape

Unica System+ bordløsninger kan købes i byggemarkeder og hos el-grossister nu.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>