​Telenor tænder for 5G i Odense
Hjem NYHEDER ​Telenor tænder for 5G i Odense

​Telenor tænder for 5G i Odense

Af Redaktionen

Mobilselskabet Telenor tænder nu de første 5G-mobilmaster i Odense, og har dermed aktiveret 5G-master i landets fire største byer.

​Telenor tænder for 5G i Odense

Netværksekspert i Telenor, Jesper Mølbak

Med 5G får borgerne i Odense nu også adgang til den nye mobilteknologi, der med sin høje kapacitet og hastighed kommer til at skabe en bedre dækning.

Mobilselskabet Telenor er i fuld gang med at rulle fremtidens nye 5G-teknologi ud på sit mobilnetværk. 5G er særlig god til at forbedre dækningen på steder, hvor der er mange mennesker på nettet samtidig, og derfor starter Telenor med at udrulle 5G i Danmarks største byer, hvor befolkningstætheden er størst.

Turen er nu kommet til Odense, hvor Telenor netop har tændt den første 5G-mast på Campusvej ved Campus Odense. I løbet af februar vil der yderligere blive tændt for 5G-signalet på en række mobilmaster i centrum, så borgerne også her vil kunne bruge det hurtige 5G.

”Vi starter med at udbrede 5G-teknologien, hvor det giver mest værdi for kunderne, og det er i de større byer som Odense. Vi har et stærkt mobilnetværk i dag, og derfor vil fynboerne måske ikke mærke forskel lige med det samme, da langt de flestes behov i dag er dækket godt ind med vores stærke 4G-mobilnetværk. Med i takt med, at der udvikles nye apps og funktioner til mobilen, vil borgerne få stor glæde af det endnu hurtigere mobilnetværk,” siger netværksekspert i Telenor, Jesper Mølbak.

5G er op til ti gange hurtigere end de nuværende teknologier, bliver det muligt at koble mange flere enheder sammen på mobilnetværket. Det giver mulighed for at få meget mere data igennem mobilnetværkene. 5G gør det dermed muligt at imødekomme det hastigt voksende dataforbrug i samfundet og gør det muligt for kunderne at streame fx film i langt højere opløsning end i dag, ligesom det åbner for en lang række nye mobile løsninger i såvel erhvervslivet som i det offentlige.

Mobiler, der kan gå på 5G
Det er ikke alle telefoner, der kan gå på 5G-netværket, men nyere telefoner som for eksempel iPhone 12 er bygget til det. På Telenors hjemmeside fremgår, hvilke mobiler, der understøtter 5G-netværket.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>