Hjem NYHEDER Kulturforståelse og 3d-print

Kulturforståelse og 3d-print

Af Redaktionen

I disse uger har Tradium haft besøg af 20 polske skoleelever og deres undervisere, som har boet på Tradium College.

De kommer fra en grundskole i Wrocław og har besøgt Danmark som en del af en sommerskole, med fokus på innovation og digitalisering.

Derfor har de blandt andet udforsket Tradiums ToolBox, hvor undervisere og elever fra HTX har hjulpet dem med at prøve alt fra 3d-print til virtual reality. Derudover har de også mødt studerende fra Tradium Business samt været på udflugt til en lokal grundskole.

Yderligere har det for de polske elever, der går i 7. og 8. klasse, har det også været vigtigt at få afprøvet deres engelskkundskaber i praksis.

-Vi vil gerne have at vores elever møder nogle danske elever og får lov at tale så meget engelsk som muligt, så de kan forbedre deres sproglige kundskaber, forklarer Karolina, der er underviser på elevernes skole.

 

Mødet med en ny kultur

Kulturforståelse og 3d-print 2

Elever fra Polen er her i gang med at lære 3D-print.

Udover det sproglige element, har eleverne også fået en forståelse for dansk kultur og erhvervsliv. De har blandt andet besøgt LEGO’s hovedkontor i Billund, hvor der også var tid til en tur i LEGOLAND og inden da har de også været forbi Randers Regnskov.

Rige på oplevelser og inspiration kan eleverne nu rejse hjem til Polen og forhåbentlig have fundet en interesse i de naturfaglige fag, som måske smitter af på deres kommende uddannelsesvalg. Noget tyder i hvert fald på, at de tekniske udfordringer har vækket flere af elevernes nysgerrighed.

-Jeg har godt kunne lide det her, det er et smukt land og så har det også været rigtigt fedt at arbejde med 3D-print. Jeg har fx lavet et logo for vores sommerskole, siger Wojtek, med flere af sine klassekammerater nikkende i enighed.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>