3 åbner for pre-sale af OnePlus 7 Pro
Hjem NYE PRODUKTER 3 åbner for pre-sale af OnePlus 7 Pro

3 åbner for pre-sale af OnePlus 7 Pro

Af Redaktionen

OnePlus har netop løftet sløret for de nye smartphones i OnePlus 7-serien ved lanceringsevents i London, New York og Bangalore.

3 åbner for pre-sale af OnePlus 7 ProAllerede nu åbner 3 for forudbestillinger af flagskibet OnePlus 7 Pro. Den nye topmodel kan lynoplade på kun 20 minutter og har en knivskarp skærm fra kant til kant, der gør det nemt at fordybe sig i spil og film i ultrahøj opløsning.

OnePlus’ smartphones har været i høj kurs blandt tech-interesserede danskere, siden den første model kom til salg herhjemme tilbage i 2016 i et eksklusivt samarbejde med teleselskabet 3. Det har ikke skortet på interessen for teknologigiganten siden da, og nu er OnePlus igen klar med en ny generation af de populære telefoner.

Den nye OnePlus 7-serie består af flagskibet OnePlus 7 Pro og OnePlus 7, der skal erstatte forgængeren OnePlus 6T. De to telefoner lander i butikkerne hhv. 21. maj og 4. juni, men allerede fra i dag kan OnePlus 7 Pro forudbestilles hos 3.

”OnePlus formår gang på gang at kombinere høj kvalitet og ny teknologi med en skarp pris, og det har været med til at gøre deres telefoner til et hit blandt vores kunder. Derfor har vi også høje forventninger til den nye serie og særligt OnePlus 7 Pro. Skærmen, der går fra kant til kant uden forstyrrelser, giver et helt unikt udtryk, som skal opleves,” siger David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3.

Go Beyond Speed

OnePlus 7-serien har sloganet ’Go Beyond Speed’, og især OnePlus 7 Pro skiller sig ud med en skarp kombination af power og elegant design. Telefonen er 45 % hurtigere og 20 % mere effektiv end sidste års modeller, kommer med Qualcomm Snapdragon 855-processor og fås hos 3 med op til 8 GB ram.

Et pop-up kameramodul til selfies og videokald betyder, at OnePlus 7 Pros display med 6,67” AMOLED-skærm går fra kant til kant uden forstyrrende elementer, samtidig med at QHD+ opløsning og en opdateringsfrekvens på 90 Hz sikrer et knivskarpt billede. Warp Charge-teknologi gør det muligt at oplade det nye kraftfulde batteri på kun 20 minutter, uanset om der bliver snakket, spillet eller streamet. Og som noget helt nyt er der indbygget væskekøling i mobilen, så man kan spille løs uden at skulle bekymre sig om overophedning eller lang svartid.

Information og priser

OnePlus 7 Pro fås i farverne ’Mirror Gray’ og ’Nebula Blue’ med 8 GB ram og 256 GB hukommelse og kan fra i dag forudbestilles med en række abonnementer på 3.dk, i 3’s butikker og hos 3’s kundeservice med forventet levering 21. maj.

Eksempelvis kan OnePlus 7 Pro med 8 GB ram og 256 GB hukommelse købes hos 3 med et Fri Tale 20GB 3LikeHome-abonnement for kun 132 kr. pr. måned i 40 måneder for telefonen og 150 kr. pr. måned for abonnement med seks måneders binding, hvilket svarer til en minimumspris på 6.280 kr. inkl. oprettelse. Kontantpris uden abonnement er 5.999 kr.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>