3 hjælper Udenrigsministeriet med at få danskere hjem
Hjem NYHEDER 3 hjælper Udenrigsministeriet med at få danskere hjem

3 hjælper Udenrigsministeriet med at få danskere hjem

Af Redaktionen

Coronakrisen kræver, at alle hjælper, hvor de kan.

3 hjælper Udenrigsministeriet med at få danskere hjemFor teleselskabet 3 omfatter det bl.a. at assistere Udenrigsministeriet med at informere danskere i udlandet om kommende flyafgange og sende oplysninger om antallet af kunder i udlandet retur til myndighederne.

Hver dag klokken 11 informerer teleselskabet 3 Udenrigsministeriet om antallet af simkort, der har registreret sig på et udenlandsk netværk de seneste 24 timer. Og i løbet af dagen modtager selskabet mellem 5 og 15 forskellige sms’er retur, som de på vegne af Udenrigsministeriet skal udsende til kunderne i udlandet. For 3’s vedkommende drejer det sig stadig om mange tusinde mennesker.

”Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde før har stået i en lignende situation, hvor vi teleselskaber er blevet bedt om at hjælpe myndighederne med at udsende så meget information, så ofte og til så mange mennesker.”

” Ofte er der tale om tidskritiske oplysninger om fx akutte flyafgange, som kan tikke ind kl. 2 om natten og skal ekspederes med det samme. Men vi står naturligvis til rådighed, når det gælder,” fortæller Stefan Ring Støhrmann, som normalt er Radio Network Engineering Manager, men for tiden også Udenrigsministeriets kontaktperson og ansvarlig for at koordinere indsatsen hos 3.

10 sms’er til mere end 100.000 kunder

For få uger siden blev teleselskaberne bedt om at sende en sms til alle deres kunder i udlandet, og i weekenden bad også politiet om hjælp med at sende en sms til alle danskerne med en opfordring til at holde afstand.

”En sms kan faktisk kun indeholde 160 tegn, inklusive mellemrum. Er den længere end det, er der egentlig tale om flere sms’er, som telefonen kæder sammen til én. Sms’en fra Udenrigsministeriet til alle vores kunder i udlandet var på knap 1600 tegn, og derfor var der reelt tale om 10 sms’er, som skulle sendes til vores på det tidspunkt mere end 100.000 kunder i udlandet. Det var en tung omgang,” siger Stefan Ring Støhrmann.

De mange sms’er til udlandet har en økonomisk omkostning for 3, ligesom selskabet investerer en del timer i arbejdet.

”Det er en helt ekstraordinær situation, og sms’erne er et vigtigt værktøj for myndighederne til at guide folk hjem. Det er et stort ansvar og en vigtig opgave, som vi hellere end gerne påtager os,” afslutter Stefan Ring Støhrmann.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>