3 indgår samarbejde med Pling
Hjem NYHEDER 3 indgår samarbejde med Pling

3 indgår samarbejde med Pling

Af Redaktionen

Fra i dag kan kunder hos teleselskabet 3 få adgang til mediehuset Allers digitale ugeblads- og magasintjeneste Pling.

3 indgår samarbejde med Pling

Kunder hos 3 kan nu få adgang til Pling med rabat

Her kan 3’s kunder dykke ned i mere end 250 danske og udenlandske magasiner for kun 79 kr. om måneden og dermed spare 20 kr. i forhold til Plings normalpris.

Kunder hos teleselskabet 3 får fra i dag endnu mere indhold at vælge imellem, når Allers digitale ugeblads- og magasintjeneste Pling bliver en del af selskabets portefølje af tilvalg.

For 79 kr. om måneden kan 3’s kunder få adgang til Plings app, hvor de kan fordybe sig i mere end 250 danske og udenlandske magasiner om alt fra cykling og cigarer til mode og madlavning. Det er 20 kr. mindre end Plings normalpris.

Den nye aftale med Pling kommer kun få uger efter, at lyd- og e-bogstjenesten Saxo Premium blev budt velkommen i folden hos teleselskabet 3, hvis kunder også har mulighed for at få rabat på Bonniers magasintjeneste, Wype.

”Det er en fornøjelse, at vi allerede nu igen kan introducere et nyt tilvalg til en skarp pris, og med hundredvis af magasiner og flere på vej er Pling en stærk tilføjelse til samlingen. Vi ser løbende på at indgå partnerskaber med digitale tjenester, som er relevante for vores kunder, og det er kun en fordel, at der er flere forskellige udbydere inden for samme genre. Det giver kunderne frihed til at vælge selv,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

Pling giver adgang til Allers egne magasiner, bl.a. Billed-Bladet, Se & Hør, Femina, Ugebladet Søndag, Familie Journal, Mad & Bolig, Spis Bedre og Elle, samt internationale titler som The New Yorker, Rolling Stone, Hello! Magazine, Wired, Forbes, TIME og GQ. I Plings app er det bl.a. muligt at bogmærke favoritter, læse artikler offline og i mobiloptimeret format, samt søge på tværs af samtlige udgivelser i arkivet.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>