3 klar med eSIM til Samsungs smartwatches
Hjem NYE PRODUKTER 3 klar med eSIM til Samsungs smartwatches

3 klar med eSIM til Samsungs smartwatches

Af Redaktionen

Som det første danske teleselskab er 3 nu klar med eSIM til smartwatches fra Samsung, som aktiverer den indbyggede mobilforbindelse i de populære ure.

3 klar med eSIM til Samsungs smartwatchesDermed kan brugerne ringe, tjekke sms’er og være online direkte fra håndleddet – uden at have en mobiltelefon i nærheden. eSIM kan bl.a. bruges til det helt nye Samsung Galaxy Watch Active2 alu, som fra i dag kan købes hos 3.

I 2018 kunne kunder hos teleselskabet 3 som de første herhjemme aktivere eSIM på Apple Watch, Apples iPhones og iPad.

Nu er 3 endnu engang først med eSIM, denne gang til Samsungs smartwatches. Dermed kan de mange Samsung-fans blandt 3’s kunder fremover også nyde godt af fordelene ved det indbyggede simkort, som også virker med den helt nye model, Samsung Galaxy Watch Active2 alu, der fra i dag kan købes hos 3.

”Udsigten til nye features får det til at krible i fingrene hos vores kunder, der ofte er ’early adopters’, når det gælder om at tage ny teknologi til sig.”

”Vi har længe mærket en stor interesse for eSIM til Samsungs smartwatches, og vi har arbejdet benhårdt på at få det tekniske set-up på plads til i dag. Derfor er det også en særlig stor fornøjelse for os som de første herhjemme at kunne lancere en løsning, som kunderne i dén grad har efterspurgt og ventet på,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

Fremtidens simkort

Siden den første lancering af eSIM hos 3 er efterspørgslen på det indbyggede simkort steget markant. Så markant, at antallet af eSIM-opkoblinger på 3’s netværk er tredoblet i løbet af 2019 blandt selskabets privatkunder.

I smartphones gør eSIM ofte brugeren i stand til at have to telefonnumre, fx arbejds- og privatnummer, tilknyttet samme telefon, mens det i smartwatches betyder, at uret får sin egen 4G-forbindelse og er forbundet med brugerens telefon. Dermed kan man ringe, tjekke sms’er og være online direkte fra sit håndled, også selv om telefonen ligger hjemme i skuffen.

Om eSIM hos 3

3 understøtter eSIM til alle eSIM-kompatible telefoner og tablets på markedet, samt eSIM-kompatible Apple Watches og Samsung smartwatches og alle øvrige smartwatches, som kan aktiveres med eSIM via QR-kode. Dog er 3 kun i stand til at garantere fuld support og funktionalitet på modeller, der forhandles hos 3.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>