3 leverer privat netværk til Mærsk på Aarhus Havn
Hjem NYHEDER 3 leverer privat netværk til Mærsk på Aarhus Havn

3 leverer privat netværk til Mærsk på Aarhus Havn

Af Redaktionen

Mærsks havneforretning, APM Terminals, har indgået et samarbejde med teleselskabet 3’s erhvervsdivision, 3Business, som skal levere et lukket 4G-netværk på Aarhus Havn.

Løsningen kan opgraderes til 5G og giver dermed APM Terminals et godt grundlag for Internet of Things.

Mærsks havneforretning, APM Terminals, har valgt teleselskabet 3’s erhvervsdivision, 3Business, som leverandør til et nyt lukket 4G-netværk på Aarhus Havn. Her har 3 etableret en privat APN-løsning på sit offentlige netværk, som giver APM Terminals alle fordelene ved et privat netværk uden besværet eller omkostningerne ved at eje eller leje egne frekvenser.

Den private APN-løsning betyder, at APM Terminals’ trafik kan køre via 3’s offentlige mast i området uden at komme i berøring med den offentlige del af netværket, ligesom løsningen sikrer, at det lukkede netværk lever op til alle APM Terminals’ sikkerhedskrav. 3 har ligeledes fået etableret en ekstra mast i området med 24/7 overvågning og service, så APM Terminals er garanteret driftssikkerhed og rigeligt kapacitet og hastighed døgnet rundt.

”APM Terminals har med rette høje forventninger til deres leverandører, så vi er meget stolte af den løsning, vi sammen har udviklet. Og der er ingen tvivl om, at potentialet for at udbrede løsningen til andre er stort. Vi oplever en stigende efterspørgsel fra virksomheder og industrien på de private netværk, som fx gør det muligt at gøre produktionen trådløs. Vores set-up på Aarhus Havn viser, at man kan høste mange af fordelene ved et privat netværk med en APN-løsning, som er langt mere omkostningseffektiv for virksomhederne end at købe egne frekvenser,” siger Sigurd Leth, der er direktør for 3Business.

Det lukkede netværk på Aarhus Havn skal til en start benyttes af APM Terminals’ medarbejdere, som anvender trådløse enheder til at betjene maskiner og udstyr på havnen. Men løsningen er klar til at blive opgraderet til 5G, så APM Terminals med tiden kan udvide brugen til at omfatte fx Internet of Things.

Fakta om 3Business’ lukkede netværk via privat APN

  • En APN-løsning skaber et privat, lukket netværk, så virksomhedens private netværkstrafik kan transporteres over en offentlig tilgængelig mast uden at komme i berøring med den offentlige del af netværket.
  • 3 garanterer den nødvendige kapacitet og hastighed, skræddersyet overvågning og 24/7 service samt muligheden for at få etableret ekstra offentlige master i området som sikkerhed.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>