3 runder 1,5 mio. kunder
Hjem Telekommunikation 3 runder 1,5 millioner glade kunder

3 runder 1,5 millioner glade kunder

Af Redaktionen

Teleselskabet 3 og søsterselskabet OiSTER starter 2022 med en vækst på 16.000 nye kunder i første kvartal.

Med en samlet kundebase på i alt 1.506.000 kunder, rammer 3 dermed sit ambitiøse mål om 1,5 millioner glade kunder; en vigtig milepæl i forretningens historie.

Teleselskabet 3 og søsterselskabet OiSTER har accelereret kundevæksten i første kvartal af 2022. 16.000 nye kunder er det blevet til, og med en samlet kundebase på 1.506.000 har 3 nået sit erklærede mål om 1,5 mio. glade kunder.

3 runder 1,5 mio. kunder”Ambitionen om 1,5 mio. kunder har vi arbejdet målrettet efter i årevis, og vi er nu lykkedes på trods af svære udfordringer som pandemien og det marked, vi opererer i,” siger Morten Christiansen, Regional CEO i 3 Group og CEO for 3 Danmark og fortsætter: ”Dem, der kender os, ved dog også godt, at vi ikke kommer til at hvile på laurbærrene. Vi arbejder videre og er i fuld gang med at sætte nye og ambitiøse mål for vores vækst og position og den virksomhed, vi gerne vil være”.

Alt imens kundebasen vækster hos 3, har selskabet ligeledes ramt en anden vigtig milepæl, nemlig opgraderingen af mast nr. 1.000 til moderniseret 4G og 5G-netværk. Af de 1.000 opgraderede master er en stor del aktive med det superhurtige såkaldte C-bånd – 3,5 GHz – der kan give hastigheder i Gbit-størrelsen. Samtidig med, at 3’s eksisterende netværk med godt 2.200 master bliver opgraderet, bygges der også omkring 1.000 nye mastepositioner til at styrke kapacitet og dækning i netværket.

”Udrulningen af 5G og opgraderingen af vores netværk går planmæssigt, og med 1.000 ’swappede’ master begynder det virkelig at ligne noget. Ved udgangen af 2022 står vi med et sublimt mobilt netværk med meget høje hastigheder. Kvaliteten af vores netværk er fundamentalt for brugeroplevelsen og dermed helt afgørende for 3’s fremtid og vores fortsatte vækstdrømme.” siger Morten Christiansen.

I første kvartal af 2022 omsatte 3 for 694 mio. kr., hvoraf de 459 mio. kom fra serviceomsætningen. En stigning på 11 mio. kr. sammenlignet med første kvartal i 2021. Driftsresultatet før afskrivninger endte på 167 mio. kr.

Nøgletal fra 3’s opgørelse af kundebasen i første kvartal af 2022 (1. januar til 31. marts)
  • Nye kunder: 16.000
  • Omsætning: 694 mio. kr.
  • Serviceomsætning: 459 mio. kr.
  • Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA): 167 mio. kr.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>