3 sætter fokus på følelser i ny reklamefilm
Hjem NYHEDER 3 sætter fokus på følelser i ny reklamefilm

3 sætter fokus på følelser i ny reklamefilm

Af Redaktionen

I dag går tæppet op for teleselskabet 3’s nye marketingunivers.

3 sætter fokus på følelser i ny reklamefilm

3’s nye univers skal kommunikere den ubekymrede følelse, når alt bare spiller

I front på de skrå brædder er 3’s velkendte Boston Terrier, som siden 2011 har været den røde tråd i 3’s reklamer, bl.a. som sidekick til flere kendisser. Nu indtager hunden hovedrollen i et nyt univers, hvor den portrætterer følelsen af, hvor nemt og ukompliceret livet er med det rigtige teleselskab.

Teleselskabet 3 præsenterer i dag et nyt marketingunivers målrettet privatmarkedet. 3-hunden er nu hovedperson i 3’s kampagne, som formidler den fede følelse af at være kunde hos 3. Idéen opstod, da 3 i en undersøgelse fandt ud af, at selskabets egne kunder især forbinder 3 med, at det er nemt at være kunde. Omvendt viste det sig, at færre af markedets øvrige forbrugere forbinder 3 med det samme. Derfor besluttede man at sætte alt ind på at kommunikere følelsen af, hvor nemt og fedt det er at være kunde hos 3.

”Der sker så mange ting i verden, som kan give anledning til irritation og uro, så det sidste, man har brug for at bekymre sig om, er sit teleselskab. Kernen i den nye kampagne er derfor at få formidlet følelsen af frihed og overblik. Følelsen af at have ro i sindet, når du ved, at du har det rigtige teleselskab, hvor tingene bare fungerer. Og vi synes, at vi har en masse at have det i med vores tilbud om abonnementstjek, datadeling, overskuelig regning og selvbetjening, 3LikeHome osv.,” siger Frederik Scholten, der er Head of Marketing & Proposition hos 3.

Sydkoreanske hundehår og indiske muskler

Boston Terrieren har været en del af 3’s marketingunivers i mange år – bl.a. som sidekick til både Snoop Dogg og David Hasselhoff. Men nu bliver hunden genintroduceret på egne ben.

”Vi var ikke i tvivl om, at hunden skulle fortsætte. Vores kunder reagerer enormt positivt på den og giver udtryk for, at de savner den, når den ikke er med i vores reklamer. Hvor vores tidligere frontpersoner var markante personligheder, som delte vandene på godt og ondt, så kan alle blive enige om, at 3-hunden er sød og sjov. Nu er den helten i centrum, og vi bevarer 3’s velkendte tilbagelænede stil og selvsikkerhed, men skruer lidt ned for armbevægelserne og meget ned for tempoet for at få et mere enkelt udtryk, som fremfor alt formidler følelsen af ubekymret overskud,” siger Frederik Scholten og løfter sløret for, hvordan den nye hovedperson er blevet til:

”I de første tv-reklamer fra 2011 brugte vi en levende hund. Men den nye kampagne kræver, at hunden har en mimik og et kropssprog, som det ville være umuligt at instruere en hund til at levere. Derfor har vi animeret den i bedste ”Lion King”-stil, og vi har haft de bedste folk på opgaven for at gøre den så livagtig som muligt. Blandt andet har vanvittigt dygtige animatorer i Sydkorea og Indien arbejdet fuldtid i flere uger alene på hundens muskulatur og de individuelle hårstrå i pelsen,” forklarer Frederik Scholten.

Stærke kræfter fra Rytteriet

Bag kampagnen står branding-bureauet Co+, som sammen med 3 er idemagerne bag det nye univers, og også produktionen af selve reklamerne trækker på erfarne kræfter. Instruktøren er Peter Harton, som bl.a. har instrueret satireserien Rytteriet på DR2, mens den fængende og ’laid-back’ musik er komponeret til 3 af musikerne Asger Baden og Peder Pedersen.

Det nye univers vil kunne opleves i 3’s butikker, på 3.dk, på landsdækkende tv og i udvalgte biografer fra i dag. I løbet af 2020 vil danskerne for alvor komme på fornavn med den ellers navnløse 3-hund, når de møder den i forskellige situationer, hvor den bekymringsfrit nyder livet som 3-kunde – til stor misundelse fra omverdenen.

Kampagnen skydes i gang med en ny fordel for 3’s kunder. 3 har nemlig udvidet 3LikeHome-konceptet med Forenede Arabiske Emirater, som bl.a. tæller Dubai og Abu Dhabi. Dermed omfatter 3LikeHome-konceptet nu 65 lande, hvor selskabets kunder kan bruge mobilen, som de plejer, uden at bekymre sig om en ekstra regning.

Se den første film i kampagnen her: https://youtu.be/NBmzyP0l4uc

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>