3 udfordrer bredbåndsmarkedet med ’Internet til hjemmet’
Hjem NYHEDER 3 udfordrer bredbåndsmarkedet med ’Internet til hjemmet’

3 udfordrer bredbåndsmarkedet med ’Internet til hjemmet’

Af Redaktionen

Teleselskabet 3 vil nu tage kampen op med de kablede forbindelser og melder sig på banen som leverandør af bredbånd.

3 udfordrer bredbåndsmarkedet med ’Internet til hjemmet’Med et godt 4G-netværk og en billig løsning, som er nem at installere, forventer selskabet at kunne skabe ny konkurrence på bredbåndsmarkedet.

Mere end 98% af Danmarks befolkning er dækket af 3’s 4G-netværk, og der er så meget fart på nettet, at 3 nu også vil sælge 4G-forbindelserne til danskerne som ’Internet til hjemmet’. Det nye abonnement til privatkunder koster 230 kr. om måneden og inkluderer 1 TB data, som ifølge 3 burde dække de fleste husstandes behov.

”Indtil nu har vores bredbåndsabonnementer indeholdt 3Likehome og 3Deling og derfor været prissat, så de ikke kunne udfordre de ’rene’ løsninger på markedet. Det laver vi om på nu ved at introducere Internet til hjemmet, som kun kan bruges i Danmark. Forbrugerrådet var forleden ude og kritisere stigende priser på bredbåndsmarkedet pga. lav konkurrence, så vi fornemmer, at vi kan komme godt fra start med vores skarpe tilbud,” siger David Elsass, der er direktør for privatkundemarkedet hos 3.

Slut med slatne kabelforbindelser

3’s tilbud om Internet til hjemmet inkluderer en gratis 4G-router fra Huawei, og det er kombinationen af en god router og et stærkt 4G-netværk, som giver 3 blod på tanden.

”Vores research viser, at mange danskere i dag lever med en halvsløj kablet bredbåndsforbindelse, som ikke dækker deres behov, og de har ikke noget kablet alternativ, fordi der ikke er andre selskaber, som har gravet kabler ned i området. Med vores lancering vil vi gerne bringe os selv på radaren for disse husstande. Vores 4G kan levere en god bredbåndsoplevelse rigtig mange steder i landet. Og så er den samtidig supernem at installere. Man behøver ikke vente på en montør, som kommer ’mellem 8 og 16’. Med et SIM-kort og en router er man online på fem minutter,” forklarer David Elsass fra 3.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>