3 vækster trods coronakrisen
Hjem COVID-19 3 vækster trods coronakrisen

3 vækster trods coronakrisen

Af Redaktionen

Trods coronakrisen øgede teleselskabet 3 og søsterselskabet OiSTER i fjerde kvartal af 2020 kundebasen med 6.000, hvilket bringer den samlede kundetilvækst i 2020 op på 40.000.

3 vækster trods coronakrisen

3 vækster trods coronakrisen

Dermed var 3’s kundebase ved udgangen af året 1.463.000.

I dag fremlægger teleselskabet 3 opgørelsen af kunder og omsætning for fjerde kvartal af 2020, som viser, at 3 og søsterselskabet OiSTER det seneste år har øget kundebasen med 40.000. Ved udgangen af året var 3’s kundebase dermed på 1.463.000. Det er en stigning på 3 % på ét år og bringer selskabet tættere på målet om 1,5 millioner kunder. 3 melder om tilfredshed med resultatet og året, der er gået:

”Der er ingen tvivl om, at Covid-19 har påvirket vores resultat for 2020 – og at det også kommer til at indvirke på 2021. Alligevel sluttede vi året stærkt med lanceringen af 5G og har også formået at holde niveauet, når det gælder kundetilfredshed og -loyalitet. Sidstnævnte er noget, vi sætter stor pris på fra vores kunders side. De holder ved – og det samme gør vores medarbejdere, som i løbet af 2020 har vist, hvad de er lavet af. Den dedikation og fleksibilitet, de har lagt for dagen, er et væsentligt bidrag til årets resultat,” siger Morten Christiansen, CEO for 3 Skandinavien.

Det seneste år har 3 og søsterselskabet OiSTER bl.a. flere gange øget datapuljen i abonnementerne for at imødekomme den store stigning i dataforbrug under coronakrisen og forbedret kundernes selvbetjeningsmuligheder, ligesom 3 har lanceret et nyt abonnement med sport og underholdning og sat spot på bæredygtighed med lanceringen af genbrugskonceptet ’Byt til nyt’.

Fremgang til 3Business

I fjerde kvartal af 2020 omsatte 3 for 723 mio. kr., hvoraf de 465 mio. kom fra serviceomsætningen. Driftsresultatet endte på 224 mio. kr. (inkl. IFRS 16-effekten), hvilket er et fald på 26 mio. sammenlignet med fjerde kvartal af 2019. Især 3’s erhvervsdivision, 3Business, er kommet godt igennem 2020, hvor man bl.a. har mærket en stor efterspørgsel på Microsoft Teams med integreret telefoni.

”Vores erhvervsforretning har klaret sig godt gennem 2020. Og tallene taler deres tydelige sprog. Vi vælges til, fordi vi tilbyder nemme og enkle løsninger. Samtidig har 3Business lanceret en ny rådgivningsenhed, 3insights, hvis primære fokus er at inspirere og uddanne virksomheder i brugen af de store mængder data fra Internet of Things og 3’s mobilnetværk til yderligere vækst i deres forretninger. Det er et forretningsområde, som vi har store forventninger til i de kommende år,” siger Morten Christiansen fra 3.

Nøgletal fra 3’s opgørelse af kundebasen i fjerde kvartal af 2020 (1. oktober til 31. december)[1]:

  • Nye kunder: 6.000
  • Samlet kundebase: 1.463.000
  • Omsætning: 723 mio. kr.
  • Serviceomsætning: 465 mio. kr.
  • Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA inkl. IFRS 16): 224 mio. kr.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>