3’s butikker skal være lokale erhvervspartnere
Hjem NYHEDER 3’s butikker skal være lokale erhvervspartnere

3’s butikker skal være lokale erhvervspartnere

Af Redaktionen

Under vinterens coronanedlukning har teleselskabet 3’s butikker brugt tiden på oprustning.

3’s butikker skal være lokale erhvervspartnere

Og når de sidste centerbutikker åbner i dag, er målet klart: Fremover skal alle 3Butikker landet over være lokale samlingspunkter for inspiration og rådgivning – ikke kun for privatkunder, men også erhverv.

I dag genåbner storcentrene landet over, og dermed kan de sidste 3Butikker nu endelig også slå dørene op og byde kunderne velkomne – og det gælder både privat- og erhvervskunder. Under vinterens coronanedlukning har 3 nemlig brugt tiden på at forberede sig, så 3Butikkerne fremover er klædt på til at servicere erhvervskunder i endnu højere grad end tidligere.

”Vi oplever ofte, at kunderne besøger en butik i privat regi den ene dag, og i arbejdsøjemed den næste. Det gælder både de mindre erhvervsdrivende i lokalområdet og større virksomheder, hvor medarbejderne eller den telefoniansvarlige indimellem foretrækker at kigge forbi, hvis de har brug for assistance. Rigtig mange forskellige mennesker har deres naturlige gang i vores butikker, og vi skal selvfølgelig kunne hjælpe og rådgive dem alle sammen,” siger Lasse Schneider, der er Head of Retail hos 3.

3 har under nedlukningen ansat en medarbejder til at drive erhvervssalget fra butikkerne ved bl.a. at uddanne og træne medarbejderne i 3Business’ løsninger og optimere interne systemer og processer. 3Business får også fremover en mere tydelig plads i butikkerne, der vil kunne benyttes som showroom for erhvervsdivisionens account managers. Dermed forventer 3, at butikkerne fremover skal blive et samlingspunkt for inspiration og rådgivning for det lokale forretningsliv.

”Muligheden for personlig kontakt og betjening er lige så vigtig for erhvervskunder, som den er for privatkunder. Derfor er 3Butikkerne et rigtig godt supplement til vores account managers, selvbetjeningsplatforme og de rådgivere, der kan nås på telefonen og mail. Vi har et defineret mål om, at det skal være nemt og enkelt at være kunde hos os, så derfor skal vi være til stede, der hvor kunderne er – og de er altså også i butikkerne. Det ved vi, for vi har allerede set en markant effekt af indsatsen i de strøgbutikker, der åbnede tidligere på foråret,” siger Sigurd Leth, direktør for 3Business.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>