3’s kunder får nu mulighed for at bruge strømmen klimavenligt med Barry
Hjem NYHEDER 3’s kunder får nu mulighed for at bruge strømmen klimavenligt med Barry

3’s kunder får nu mulighed for at bruge strømmen klimavenligt med Barry

Af Redaktionen

Teleselskabet 3 har indgået et samarbejde med Barry, en dansk opstartsvirksomhed og el-leverandør, som vil gøre det nemmere for danskerne at få overblik over deres strømforbrug.

3’s kunder får nu mulighed for at bruge strømmen klimavenligt med Barry

Barry gør det nemt at følge med i dit elforbrug og se, hvornår strømmen er ekstra grøn eller billig

Med et abonnement på Barry får man strøm til indkøbspris og modtager besked, når strømmen er billigst og mest klimavenlig, og privatkunder hos 3 får de første syv måneders abonnement gratis.

Udbud og efterspørgsel og vind og vejr betyder, at strømmen i vores stikkontakter løbende ændrer pris og karakter. Sommetider er den billig, sommetider dyr, og indimellem kommer størstedelen af elektriciteten fra klimavenlige energikilder som vind, hav og sol. Strøm er en forbrugsvare som alle andre, men det er de færreste, der tænker over det i hverdagen.

Det har den danske opstartsvirksomhed Barry sat sig for at ændre. Barry vil gøre danskerne til bevidste og aktive strømforbrugere, som selv har kontrollen over deres elforbrug.

Og fra i dag tager Barry et vigtigt skridt på vejen med et nyt samarbejde med teleselskabet 3, som betyder, at 3’s privatkunder kan tilmelde sig Barry og få syv måneders gratis abonnement. Herefter koster et abonnement på Barry 29 kr. om måneden.

”Barry har sat sig for at ruske op i det danske elmarked og bringe mere gennemsigtighed på banen. Det er en ambition, som vi i dén grad kender til og kun kan støtte op om. Derfor vil vi gerne være med til at bringe dem i spil over for vores kunder, som i høj grad er fans af brugervenlige og innovative løsninger. Med denne eksponering får Barry et rigtig godt afsæt for at nå bredt ud til en oplagt målgruppe,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

Inden udgangen af 2020 vil alle danskere have installeret en digital fjernaflæst elmåler, og det er bl.a. ved hjælp af den, at Barry kan bringe mere gennemsigtighed ind i strømmarkedet. På den måde kan kunderne løbende følge med i deres forbrug, og på baggrund af push-beskeder på mobilen fra Barrys app, såsom ”Mellem kl. 14-15 er strømmen i din stikkontakt billigst” og ”CO2-niveauet er lavest kl. 21-22”, kan kunderne vælge det mest optimale tidspunkt til at oplade elbilen, vaske tøj, køre opvaskemaskinen eller andre strømslugende aktiviteter.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>