5G åbnes i Danmark i dag: Samsung-kunder er de første danskere på fremtidens netværk
Hjem NYE PRODUKTER 5G åbnes i Danmark i dag: Samsung-kunder er de første danskere på fremtidens netværk

5G åbnes i Danmark i dag: Samsung-kunder er de første danskere på fremtidens netværk

Af Redaktionen

Er du Samsung kunde, kan du blive en af de første danskere, der oplever de højere hastigheder på TDC NETs 5G-netværk, som åbnes i dag.

5G åbnes i Danmark i dag: Samsung-kunder er de første danskere på fremtidens netværkI dag introduceres det længe ventede 5G-netværk til danskerne. Samsung har siden starten af året testet og tilpasset sine 5G-klare telefoner, så brugerne kan få den bedst mulige oplevelse med de højere hastigheder helt fra starten.

– Vi er glade for, at vores 5G telefoner nu endelig får lov at folde sig rigtigt ud for danskerne. Vi har allerede syv telefoner, der understøtter 5G, og vi udvikler og introducerer løbende 5G-klare produkter, så flere danskere kan få endnu mere ud af deres smartphone. For eksempel vil det blive en helt ny oplevelse at streame eller game på 5G. Vi glæder os særligt til at give folk mulighed for at opleve vores Note20-serie med 5G som brændstof i tanken. Det vil sætte en helt ny standard for mobile oplevelser i Danmark, siger Claus Holm, Director IM & Country Manager Denmark for Samsung.

Samsung har flere års erfaring med at producere og klargøre deres produkter til fremtidens 5G netværk. Og i dag er turen så endelig kommet til det danske marked. Har man en Samsung telefon, som er 5G klar, og et abonnement, der inkluderer 5G, hos en Nuuday-udbyder (YouSee, Telmore, TDC Erhverv eller Relatel), kan man i dag være en af de første til at komme på netværket.

5G er allerede indbygget i mange abonnementer

Nuuday kan som den første serviceudbyder i Danmark tilbyde 5G til deres kunder og har inkluderet 5G i alle abonnementer rettet mod de mest dataforbrugende kunder. Det betyder, at mere end en million Nuuday-kunder har et abonnement, der inkluderer 5G, og derfor kan komme på 5G-netværket med en 5G-telefon.

– 5G-teknologien er en fantastisk mulighed for at levere en unik oplevelse til vores kunder og kommer på sigt til at gøre en markant forskel. Rigtig mange af vores kunder har allerede 5G inkluderet i deres abonnement, og har de også en Samsung-telefon, der understøtter 5G, kan de komme på 5G-netværket nu. Vi ser en stigende efterspørgsel efter telefoner, der er klar til 5G-teknologien og er glade for, at vi sammen med Samsung kan tilbyde vores kunder et bredt udvalg af 5G-telefoner til fornuftige priser, siger Christian Morgan, strategichef i Nuuday.

Åbningen af TDC NETs 5G-netværk sker i dag den 7. september og op til 80 pct. af danskerne vil kunne få adgang til 5G inden udgangen af september. Inden årsskiftet vil mere end 90 pct. få adgang. Åbningen omfatter adgang til den fulde 5G oplevelse i centrum af København, Odense, Aarhus samt Helsingør. Er du på 5G i andre dele af landet, vil du fortsat kunne opleve 5G som en opgradering med blandt andet højere hastigheder og reduceret forsinkelse.

Se om din Samsung telefon understøtter 5G her:

  • Galaxy S20 5G
  • Galaxy S20+ 5G
  • Galaxy S20 Ultra 5G
  • Galaxy Z Flip 5G
  • Galaxy Z Fold2 5G
  • Note20 5G
  • Note20 Ultra 5G

Desuden understøtter Galaxy Tab S7 serien ligeledes 5G.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>