Canon på Fespa 2020: Slip fantasien løs og skab nye muligheder
Hjem NYHEDER Canon på Fespa 2020: Slip fantasien løs og skab nye muligheder

Canon på Fespa 2020: Slip fantasien løs og skab nye muligheder

Af Redaktionen

Den 24.-27. marts løber FESPA 2020 af stablen i Madrid, Spanien, og her vil Canon vise, hvordan de besøgende kan skabe vækst på nye markeder.

Canon på Fespa 2020: Slip fantasien løs og skab nye muligheder

Canon vil inspirere besøgende med et stort udvalg af storformatapplikationer

Canon vil befinde sig i Hall 7, stand A60 og motivere producenter af skilte og grafiske storformatapplikationer til at styrke deres driftseffektivitet og drive deres virksomheds succes med flere kreative applikationer.

Canon vil inspirere besøgende med et stort udvalg af storformatapplikationer, herunder indendørs POS-materiale, displays og emballageproduktion, tapeter og andre indretningsapplikationer, bannere og andet udendørs kampagnemateriale, soft signage og selvklæbende applikationer til udsmykning af biler.

Canons portefølje af digitale storformatprint- og workflowløsninger, herunder de succesrige Colorado rulle-til-rulle-printere og Arizona flatbed-printere, vil være repræsenteret. Applikationseksperter vil være til stede for at vise besøgende, hvordan printapplikationers håndgribelige egenskaber kan sikre maksimal effekt, og hvordan valg af medier åbner op for nye, kreative applikationsmuligheder.

Der er blevet installeret over 1.200 Colorado-printere verden over, og på FESPA 2020 vil både Colorado 1640 og 1650 blive fremvist. Besøgende vil kunne opleve, hvordan UVgel-teknologi kan hjælpe dem med at håndtere større produktionsvolumener uden besvær og ryste dem til at gå ind på nye markeder som soft signage, indretning og udsmykning af biler.

For kunder, der er på udkig efter at kunne printe dobbeltsidede applikationer, vil Colorado 1640 blive demonstreret i et live, automatiseret, end-to-end print- og beskæringsworkflow sammen med Fotobas inline-skæreløsning. Besøgende vil kunne opleve, hvordan storformat, rulle-til-rulle grafiske applikationer som tapet kan fremføres automatisk fra Colorado-printeren til Fotoba inline finishing-løsningen, uden at en operatør skal vende mediet manuelt, hvormed produktionen bliver endnu mere effektiv og applikationer leveres hurtigere.

Colorado 1650 vil fremstille applikationer på en bred vifte af medier, som for eksempel soft signage, tapeter, selvklæbende vinyl og demonstrere, hvordan FLXfinish-teknologien giver brugerne muligheden for at vælge enten matte eller gloss modes for hvert enkelt print på et stort udvalg af medier, så de kan få visuelt slående output som for eksempel high-end POS-materiale og smukke indretningsapplikationer.

En anden Colorado 1650 vil kunne opleves for første gang sammen med en Fotoba Jumbo Roll – en løsning, som fremfører mediet til printeren og derefter automatisk beskærer det fleksible medie i brugerdefinerbare formater og længder. Med dette ‘UVgel Wallpaper Factory’-produktionssetup kan kunder sige farvel til manuel betjening og få glæde af fuld automatisering og maksimal produktivitet. Denne løsning vil blive fremvist på Canon-partners Fotobas stand (stand 7-A55).

Colorado-printerne vil blive understøttet af ONYX 19- og Caldera 13-partnersoftware.

Få større profit og konkurrencefordele med flatbed-løsninger

Canon på Fespa 2020: Slip fantasien løs og skab nye mulighederArizona 1360 GT flatbed-printeren, der for nylig har vundet 2020 iF Product Design Award, vil også blive fremvist live med en RMO (roll media option). Den vil demonstrere en række indretningsapplikationer som for eksempel træ og glas, vægbeklædninger og lyddæmpende paneler. I kombination med Arizona Xpert, en innovativ softwareløsning, der forenkler og automatiserer komplekse opgaver som for eksempel flerlags- og dobbeltsidede printjob.

Sideløbende med Zünd skærebordløsninger, der strømliner beskæring af flatbed grafiske applikationer – vil Arizona-modellerne blive understøttet af partnersoftwareløsninger fra OneVision og ONYX 19 samt andre integrerede beskæringsløsninger fra vores partner Zünd.

Til besøgende, der vil tage automatisering til det næste niveau, vil der være en video-demonstration af en robotstyret workflow-løsning fra vores partner Rolan Robotics. Applikationer kan overføres fra en Arizona flatbed-printer til en Zünd-beskæringsenhed i en komplet, end-to-end automatiseret proces.

Gennem live demonstrationer af applikationer vil kunder også opdage, hvordan de kan skabe endnu mere værdi ved at personalisere og tilføje strukturerende effekter til storformatprint – for eksempel med softwareværktøjer som Touchstone til at skabe strukturerede møbelpaneler og tapeter, eller ved at arbejde med løsninger fra Canon-partnere som flatbed-scanneren fra CRUSE, der scanner 2D- og 3D-billeder af materialer som gulve, møbler og fliser, og som efterligner deres mønstre, teksturer og æstetik til print af indretningsapplikationer og kunsttryk.

Hans Dalmeijer, Marketingansvarlig for Production Printing Products hos Canon Danmark, kommenterer: “Vores mission på FESPA 2020 er at sætte vores besøgendes fantasi i bevægelse ved hjælp af endnu flere kreative applikationer end nogensinde før. Vi vil gerne vise, hvordan store idéer, understøttet af driftseffektivitet og smart automatisering, kan fremme en virksomheds vækst ved at give næring til nye muligheder. Ved at kombinere innovativ, digital storformatprintteknologi med intelligent software og en række medier kan grafiske virksomheder virkelig skabe værdi for deres kunder, levere utrolige produkter og booste deres marginer. På FESPA 2020 vil Canon vise kunder den hurtige vej til vækst.”

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>