Accenture og Salesforce går sammen om at bygge bæredygtige forretningsmodeller

Accenture og Salesforce indgår partnerskab om at hjælpe erhvervslivet med at integrere bæredygtighed i deres forretning.

Accenture og Salesforce går sammen om at bygge bæredygtige forretningsmodellerPartnerskabet inkluderer nye services, teknologier og data til at sætte ekstra fart på virksomhedernes ESC-strategier

Et nyt samarbejde mellem Accenture og Salesforce skal hjælpe virksomheder med at bidrage til FN’s bæredygtighedsmål. Ved at kombinere Accentures bæredygtighedsservices med teknologi fra Salesforce såsom Salesforce Sustainability Cloud og Salesforce Customer 360 gør partnerskabet det muligt for virksomheder at opnå dyb indsigt i deres aktuelle og historiske ESG-data (environmental, social and governance).

Med den bedre gennemsigtighed og fakta på området kan ledelsen løbende overvåge og tilpasse virksomhedens eksisterende bæredygtighedsinitiativer og igangsætte nye tiltag løbende.

Dette kan bl.a. inkludere udvikling af bæredygtige kundeoplevelser og forretningsmodeller, efterlevelse af krav fra myndighederne og rapportering om alt fra CO2-udledning og affaldshåndtering til vandforbrug og ligestilling.

”Vores kunder er mere engagerede i bæredygtighed end nogensinde før. I takt med at hele industrier går i gang med genopbygningen ovenpå pandemien, har de en mulighed for at gå forrest ved at gøre bæredygtighed til en integreret del af deres forretningsmodeller. Vi er glade for at udvide vores samarbejde med Salesforce om både at hjælpe virksomheder med at skabe værdi og leve op til deres værdier,” siger Julie Sweet, administrerende direktør for Accenture.

”Mange ledere har indset, at deres ansvar ikke stopper ved virksomhedens hoveddør, eller når Zoom-mødet er slut. Ved at integrere bæredygtighed i kernen af forretningen, opnår vi en lang række fordele i form af mere succesfulde virksomheder, et mere lige samfund og en sundere planet. Vi er stolte af at arbejde sammen med Accenture om at hjælpe kunderne med bæredygtighedsinitiativer, der er til gavn for alle og skaber forretningsværdi,” siger Marc Benioff, administrerende direktør for Salesforce.

Bæredygtighed er blevet en nødvendighed, og kunderne forventer, at virksomheder spiller en aktiv rolle i forhold til at bidrage til verdensmålene uanset, om det drejer sig om fattigdom, klimaforandringer og ligestilling mellem kønnene. Dette bakkes op af ny forskning fra Accenture, der viser, at virksomheder er 2,5 gange mere tilbøjelige til at levere bedre resultater, hvis de benytter sig af teknologi i deres arbejde med bæredygtighed.