En afløbsdatabase er et uvurderligt værktøj. Databasen skaber overblik over hele forsyningens område og kan give detaljer om afløbssystemets funktion og behovet for renovering.
Men det kræver, at den er opdateret.
Oprindeligt var det især hovedkloakkens ledninger og brønde, der var registreret i databasen, men i dag bliver afløbsdatabasen brugt langt bredere. Ikke mindst som datagrundlag for WebGis kortløsninger, et værktøj, der dagligt bruges af fx driftsafdelinger, rådgivere, kloakmestre og borgere.
De mange data i afløbsdatabasen kan indgå i mange sammenhænge, fx:
- WebGis kortløsninger
- Saneringsplanlægning
- Projektering – grundlag for viden om den eksisterende kloak
- Lokalisering af uvedkommende vand
- Hydrauliske modeller
- Intelligent styring af afløbssystem
- Klimatilpasning, beredskabssammenhænge
- LER – forespørgsler i forbindelse med gravearbejder
- Spildevandsplan
- Værdisætning af afløbssystemet
Mange af punkterne er en væsentlig del af beslutningsgrundlaget, når der planlægges og prioriteres nye investeringer. Det stiller krav til dataenes kvalitet.
– Mangelfulde, eller i værste fald forkerte data, kan få langt større konsekvenser end tidligere, fortæller Stig Pepke Andersen, seniortekniker i Krüger. I Krüger finder vi jævnligt viden i afløbsdatabasen, som ikke bliver brugt. Viden, der ikke kun har betydning for det enkelte objekt, men har betydning for beregnings- og tematiseringsfunktioner.
Derfor er det vigtigt, at afløbsdatabasen ikke kun vedligeholdes, men at datakvaliteten også forbedres. Det kan blandt andet ske ved at undersøge, hvad der gemmer sig i afløbsdatabasen. På den måde kan man få det bedst mulige vidensgrundlag ud af de data, der allerede er indhentet.
Detaljer gik tabt ved digitaliseringen
Digitaliseringen skete typisk i 90’erne. De digitale afløbsdatabaser blev baseret på tegningsmaterialer og til en vis grad TV-rapporter. Da materialet var af forskellig standard, gik detaljer fra det oprindelige materiale tabt i processen.
Data i afløbsdatabasen beskriver først og fremmest forsyningens afløbssystem. Basis er de registrerede brønde, knuder og kloakledninger, og data om ledningsmateriale, dimension, koter og alder findes normalt også i afløbsdatabasen. Da data undertiden bygger på skøn, er de desværre ikke altid lige anvendelige.
På lidt mere komplekse knuder, som fx overløbsbygværk, reguleringer, pumpestationer og lignende, kan data om fx funktion og kapacitet med fordel registreres. På den måde er der gode muligheder for at samle viden om afløbssystemet ét sted. Desværre er det ofte de komplekse knuder, der er beskrevet mindst detaljeret. Det er ærgerligt, fordi det er dem, der i væsentlig grad beskriver funktionen.
Da TV-inspektionsfirmaer og landmålere begyndte at afrapportere i xml-format, blev arbejdsgangen med at få data i afløbsdatabasen betydeligt lettere. Ved indlæsning af data fra TV-inspektion kan der dog ske fejl. Især tidligere hvor store mængder TV-data ofte blev leveret i én samlet fil. En simpel tastefejl kunne have stor betydning, uanset om den skete i TV-bilen eller under indlæsning i afløbsdatabasen.
I afløbsdatabasen ses undertiden TV- og brøndrapporter indlæst uden ”ret” til overskrivning af de gamle fejlbehæftede data.
På den måde reduceres de til en mængde filer, der blot opbevares i afløbsdatabasen, uden at gavne hverken afløbsdatabase, hydraulisk model eller andre funktioner, der baseres på afløbsdatabasen.
Brønde og knuder uden den korrekte registrering ses også, og nogle kan have stor betydning for den måde man forstår afløbssystemets funktion på. Fx når der findes ukendte forbindelser mellem systemerne, som ofte har til formål at sikre en aflastningsmulighed ved overbelastning. Men hvis forbindelsen ikke er registreret som et overløb, er forbindelsen stort set umulig at spotte på skærmen. Det er langt fra hensigtsmæssigt, hvis man eksempelvis jagter kilden til en spildevandspåvirket recipient.
Ukendte hydrauliske sammenhænge mellem de store pumpestations-oplande i byområderne ses også i afløbsdatabasen. Det gør det svært at indkredse de oplande, hvor belastningsproblemer opstår under regn. Oplandenes præcise afgrænsning og kendskab til alle forbindelser ind og ud af oplandet er vigtige. På den måde kan man finde ud af, hvor belastningerne stammer fra.
Det kan med andre ord være en god idé at give afløbsdatabasen et grundigt tjek
