Antallet af falske streaming-sider stiger eksplosivt
Hjem SIKKERHED Antallet af falske streaming-sider stiger eksplosivt

Antallet af falske streaming-sider stiger eksplosivt

Af Redaktionen

Danskerne skal passe på, når de opretter en bruger på en streaming-tjeneste, for et stigende antal hjemmesider imiterer kendte tjenester som Netflix og Disney+, advarer sikkerhedsfirma.

Antallet af falske streaming-sider stiger eksplosivtMålet er dine personlige oplysninger.

Danskerne bruger flittigt streaming-tjenester som Netflix og det nye bekendtskab Disney+, når de i disse dage skal holde kedsomheden stangen. Flere tjenester har allerede skruet ned for kvaliteten på film og serier for ikke at overbelaste netværket i takt med det større forbrug.

Det store forbrug har dog en slagside, for cyberkriminelle lukrerer nu på, at danskerne har fået større appetit på streaming-tjenesternes massive udbud. Der bliver således oprettet et voksende antal hjemmesider, som imiterer streaming-tjenester som Netflix og Disney+, advarer sikkerhedsfirmaet Mimecast.

Det er i særdeleshed Netflix, der bliver lavet falske sider af. På under en uge har sikkerhedsfirmaet Mimecast opdaget hele 700 mistænksomme domæner, som imiterer Netflix.

“Vi har set en markant stigning i antallet af mistænksomme domæner, der imiterer et bredt udvalg af streaming-giganter med forbryderiske formål. Disse falske hjemmesider forsøger at lokke ofre til med et slagtilbud eller gratis abonnementer, og målet er at stjæle personlige data – det kan være navne, adresser eller andre personlige oplysninger som kreditkortoplysninger,” siger Carl Wearn, der er head of e-crime i Mimecast.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>