ASUS lancerer Chromebook Flip C436 i Danmark
Hjem NYHEDER ASUS lancerer Chromebook Flip C436 i Danmark

ASUS lancerer Chromebook Flip C436 i Danmark

Af Redaktionen

I dag markerer den nordiske debut for den nye ASUS Chromebook Flip C436 – den seneste tilføjelse til ASUS’ Chromebook Flip-serie.

ASUS lancerer Chromebook Flip C436 i DanmarkDenne premium og elegante Chromebook har en næsten rammeløs 14” NanoEdge skærm med flip og touch, som er designet til at maksimere skærmområdet, i den mindste mulige formfaktor.

Det robuste men samtidigt lette magnesiumlegeret chassis, måler 13 tommer diagonalt og vejer kun 1,1 kg – perfekt til at være produktiv på farten.

Chromebook Flip C436 kommer med den nyeste 10. Gen Intel U-processorer og 8GB RAM, hvilket leverer ydeevne som ikke før er set i en Chromebook og sikrer at den vil være kraftfuld i mange år fremover.

Med den nye Chromebook Flip C436 er der blevet opretholdt den samme høje kvalitetsfølelse som dens forgænger (Chromebook Flip C434), med et dertil forfinet design samt tilføjelsen af yderligere brugercentriske funktioner, som den integreret fingeraftrykslæser, fire omnidirektionelle højttalere, understøttelse af USI-stylus til intuitiv input og moderne porte til ekstratilbehør.

Opsummering

  • Enkel, bærbar elegance: Med en 14″ NanoEdge-skærm med 85% skærm-til-krop-forhold samt et holdbart og let 13″ magnesiumlegeret chassis
  • Enestående ydeevne: Drives af en 10. Gen Intel Core i5 U-CPU,´og 8 GB RAM, sammen med en 256 GB SSD og ultrahurtig Intel Wi-Fi 6
  • Brugercentrisk design: Fire omnidirektionelle højttalere, USI-stylus-kompatibilitet, USB-C med fuld understøttelse og integreret fingeraftrykslæser

Enkel, bærbar elegance

Chromebook Flip C436 har et elegant magnesiumlegeret chassis, der kun måler 13,7 mm i tykkelsen og som kun vejer 1,1 kg, hvilket gør den til den tyndeste og letteste 14-tommer Chromebook tilgængelig. Den kan findes med to unikke finish – Iridescent Aerogel White, der minder om perlemor, som skifter farve når låget ses fra forskellige vinkler og Transparent Silver, der tilbyder en subtil og traditionel elegance.

Med sin konvertible formfaktor kan Chromebook Flip C436 bruges som en normal bærbar til en mere traditionel arbejdsgang, stå i telt-tilstand for de bedste visningsvinkler, eller helt lukkes i tablettilstand til brug med en Stylus. Dens rammeløse NanoEdge-skærm giver et 85% skærm-til-krop-forhold, hvilket maksimerer skærmområdet i den mindst mulige formfaktor. Dette unikke design giver også Chromebook Flip C436 et fodaftryk, der ikke er større end en traditionel 13 tommer bærbar. Skærmen har en FHD-opløsning (1920 x 1080) og 100% sRGB farveområde, hvilket gør Chromebook Flip C436 perfekt til både arbejde og underholdning.

Enestående ydeevne

Chromebook Flip C436 er blevet co-konstrueret sammen med Intel som en del af innovationsprogrammet Project Athena og den har bestået de strenge tests for at opnå programmets oplevelsesmål og hardwarespecifikationer, hvilket sikrer, at den konsekvent leverer den reaktionsevne, øjeblikkelige opvågning og batterilevetid, som brugerne efterspørger.

Chromebook C436 er drevet en 10. Gen Intel Core i5-10210U processor, 8 GB RAM og Intel UHD-grafik. Med Dual-band Intel Wi-Fi 6 og Bluetooth 5.0 får brugerne superhurtige trådløse forbindelser, mens de to fuldt understøttet USB 3.1 Gen 1 USB-C-porte, giver brede tilslutningsmuligheder til ekstra-tilbehør. Når det kommer til lagring, har Chromebook Flip C436 en 256 GB M.2 PCIe SSD, suppleret med et microSD-slot, der understøtter op til 2 TB SD-kort.

Brugercentrisk design

Chromebook Flip C436 har et batteri, der leverer op til 12 timers batteritid til webbrowsing og andre produktivitetsopgaver. Lyden er leveret af et Harman Kardon-certificeret omni-direktionelt højtalersystem med fire højttalere, hvoraf 2 sidder i det smarte soundbar-hængsel. Dette sikrer målrettet lyd uanset hvilken tilstand computeren er i.

Et baggrundsbelyst tastatur i fuld størrelse giver en nøjagtig og behagelig skriveoplevelse med en forlænget 1,2 mm tastedybde på hvert tastetryk. Brugere kan også vende computeren i Tablet-tilstand for at skrive eller tegne med enhver USI-kompatibel Stylus.

Som den første Chromebook, har Chromebook Flip C436 fået en integreret fingeraftrykslæser, som sidder i det øverste højre hjørne af tastaturet. Tilføjelsen af en fingeraftrykslæser giver ud over endnu et lag af sikkerhed, også ekstra brugervenlighed når det kommer til app-interaktion, med f.eks enkelt log-in med NemID.

Chrome OS giver brugerne automatiske opdateringer og antivirusbeskyttelse samt Googles totrins-bekræftelse, der kontrollerer for tredjeparts appadgang, logning af enhedssessioner og sikkerhedsadvarsler.

Tilgængelighed og priser

ASUS Chromebook Flip C436 er tilgængelig nu hos Elgiganten.

Vejledende pris: 7999 DKK.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>