ASUS lancerer ZenBook Duo med den revolutionerende ScreenPad Plus i Danmark
Hjem NYHEDER ASUS lancerer ZenBook Duo med den revolutionerende ScreenPad Plus i Danmark

ASUS lancerer ZenBook Duo med den revolutionerende ScreenPad Plus i Danmark

Af Redaktionen

ASUS har i dag officielt lanceret ZenBook Duo (UX481) – the laptop of tomorrow.

ASUS lancerer ZenBook Duo med den revolutionerende ScreenPad Plus i DanmarkZenBook Duo er en banebrydende 14” bærbar, der indeholder den nye ASUS ScreenPad Plus – en revolutionerende 12,6” sekundær touchskærm i fuld bredde, der udvider og forbedrer brugernes interaktive funktioner med deres bærbar.

Zenbook Duo er designet til ubesværet kreativitet og produktivitet mens man er på farten, hvilket understøttes af det enorme 70 Wh-batteri, der giver op til 22 timers batterilevetid. Den kommer med en 10. generation Intel Core-processor, kombineret med op til 16 GB RAM og et dedikeret NVIDIA GeForce MX 250 grafikkort, med lynhurtig 512 GB PCIe-lagring.

Zenbook Duo kan mere end andre bærbare computere – den er et seriøst arbejdsværktøj, der inspirerer og giver brugeren mulighederne for at udfolde sig præcist som de vil.

Oversigt:

Create the uncreated med ScreenPad Plus: 12,6″ ekstra touchskærm i fuld bredde som interagerer sømløst med hovedskærmen for forbedret kreativitet
Ny og kraftfuld ydeevne: Bygget til ubesværet kreativitet med 10. generation Intel Core i7-processorer, NVIDIA GeForce MX250 GPU og Wi-Fi 6
On-the-Go-produktivitet: 70 Wh-batteri til 22 timers batterilevetid, MIL-STD-810G-standard og et fuldkomment sæt af højtydende I/O-porte

Create the uncreated med ScreenPad Plus

Den unikke ScreenPad Plus på ZenBook Duo er en ekstra 12,6″ touchskærm i fuld HD og 32:9-format, der befinder sig øverst på computerens tastaturdel og udfolder sig over computerens fulde bredde. ScreenPad Plus tilføjer et stærkt forstørret visuelt arbejdsområde, mens den bærbare standardformfaktor bevares og giver brugerne mulighed for at nyde produktivitets- og effektivitetsfordelene, ved at kunne anvende to separate skærme på sin bærbar.

ScreenPad Plus kan anvendes som en traditionel sekundær skærm, men tilbyder dertil også mange tidsbesparende funktioner, som er indbygget i ScreenXpert-softwaren. Disse inkluderer blandt andet praktiske hurtig-funktioner som App Switcher, der lader brugeren placere let tilgængelige programgenveje på ScreenPad Plus, ViewMax, der tillader brug af begge skærme, som én stor skærm, og Task Group der giver brugeren mulighed for at starte flere selvbestemte programmer på samme tid, med bare et enkelt knaptryk – som en makro, perfekt hvis man for eksempel har en række programmer, som man altid bruger i sammenhæng. Genvejstasten Task Swap lader dertil brugeren hurtigt skifte om de vil have deres indhold på hovedskærmen, eller på ScreenPad Plus – blot ved et enkelt tryk sendes indholdet hvor man ønsker det.

Brugerne kan trække alle sine Windows-applikationer, programmer, værktøjslinjer eller menuer ned til ScreenPad Plus, for at reducere rod på hovedskærmen eller for at forbedre arbejdseffektiviteten. Indholdsskabere kan dokke deres værktøjer såsom video-forhåndsvisning, tidslinjer, kodevinduer eller lydmikserpaneler på ScreenPad Plus for at optimere deres arbejdsgang. Sociale apps, der er placeret på ScreenPad Plus, giver brugerne mulighed for at holde sig ajour og reagere øjeblikkeligt på meddelelser, mens de arbejder, uden at skulle skifte mellem vinduer.

Ny og kraftfuld ydeevne

Zenbook Duo drives af en op til 10. generation Intel Core i7-processor, 16 GB RAM og et dedikeret NVIDIA GeForce MX250 grafikkort, som giver op til 3,5 gange hurtigere ydeevne sammenlignet med en integreret grafikchip, hvilket er specielt brugbart til foto- og videoredigeringsprogrammer samt spil. Dette gør Zenbook Duo til en perfekt kandidat til både arbejdet, studiet samt til lidt let gaming i fritiden. Den kommer dertil med en op til 512 GB PCIe 3.0 SSD, som sikrer ultrahurtig datatilgang, og den nyeste Intel Wi-Fi 6 med Gig + (802.11ax) som tager trådløse hastigheder til det næste niveau.

Hovedskærmen på ZenBook Duo er på 14 tommer, med en bred synsvinkel på 178°. Den er indrammet af ultraslanke skærmkanter, som kun er 3,5 mm brede, hvilket giver computeren et slankt 90% skærmområde. Det farvekorrekte panel kan vise 100% af sRGB farveområdet og er PANTONE® Valideret. Dette betyder, at ZenBook Duo har bestået PANTONEs evaluering af farver, og at skærmen demonstrerer en troværdig gengivelse af Pantone Matching System(PMS)-farverne.

On-The-Go produktivitet

For at kunne muliggøre ubesværet kreativitet og produktivitet på farten, er Zenbook Duo designet til at altid kunne levere høj ydelse i ekstremt lang tid. Med sit store 70Wh batteri kan Zenbook Duo nemlig levere helt op til 22 timers batterilevetid (ved videoafspilning). Zenbook Duo kommer også med et fuldkomment sæt af I/O-porte, hvilket inkluderer 1 x USB 3.1 Gen 2 Type-C, 2 x USB 3.1 Gen 2 Type-A, 1 x HDMI, 1 x Audio combo jack samt 1 x MicroSD kortlæser. Den har hurtig og sikkert login via ansigtsgenkendelse via IR-kamera

Som med alle Zenbooks er byggekvaliteten på Zenbook Duo i højsædet, med et chassis i aluminium og med det ikoniske zen-inspirerede metalspundet finish på låget. Robustheden er ligeledes understøtter af en militære holdbarhedsstandard MIL-STD-810G. ErgoLift-hængslet løfter Zenbook Duo let for en mere behagelig skriveoplevelse, men frem for alt for bedre afkøling. Dette tillader computeren at trække flere kræfter indefra, mens det gør den mere støjsvag.

Tilgængelighed og pris

ASUS Zenbook Duo (UX481) er tilgængelig nu hos: Proshop, MM-Vision, Komplett, Dustin Home og Power.
Vejledende pris: Intel Core i7-10510U, 16 GB RAM, 512 GB PCIe SSD – 11 999 DKK

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>