Audi starter produktionen af den elektriske Q4 e-tron
Hjem Elbil Audi starter produktionen af den elektriske Q4 e-tron

Audi starter produktionen af den elektriske Q4 e-tron

Af Redaktionen

Audi forbinder fortid med fremtid i Zwickau i Tyskland, hvor produktionen af Audi Q4 e-tron nu er begyndt.

Audi starter produktionen af den elektriske Q4 e-tron

The “human resources hub” gives employees the opportunity to boost and share their skills and expertise in the pioneering field of electric mobility.

Q4 e-tron er bygget på den Volkswagen-udviklede elbilsplatform MEB, der giver betydelige muligheder for at udnytte synergier i Volkswagen koncernen. 

Produktionen vil være CO2-neutral lige fra starten.

På multi-brand fabrikken i Zwickau vil Audi Q4 e-tron fremover rulle af samme produktionslinje som Volkswagen ID.4. Her producerer 1.400 samlebåndsmedarbejdere hos Volkswagen Sachsen også den kompakte elektriske SUV, som takket være MEB (Modularen E-Antriebsbaukasten) platformens interiørarkitektur tilbyder rummelighed på niveau med en SUV i luksusklassen. Mere end hundrede Audi-medarbejdere, der arbejder sammen med deres kolleger fra Volkswagen, har forberedt produktionsstarten – fra produktionsplanlægning og teknisk udvikling til kvalitetssikring.

Presseværktøjerne til fremstilling af karrosseridele kommer alle fra Audis egen værktøjsdivision, og med sit udtryksfulde design udgør Audi Q4 e-tron enorme udfordringer, når det kommer til præcision og overflade-perfektion. Audi værktøjsmagere fra Ingolstadt og Neckarsulm har været involveret lige fra de indledende udviklingsstadier, og processen med at afprøve presseværktøjerne, der vejer mange tons, fandt også sted på Audi-fabrikker.

Peter Kössler, AUDI AG’s øverst ansvarlige for Produktion og Logistik: “Tvær-brand-samarbejdet i Zwickau viser endnu en gang det enorme synergipotentiale, vi har med Volkswagen-koncernen. Den planlagte start på produktionen af Audi Q4 e-tron er et bevis på det fremragende teamwork blandt både Volkswagen og Audi kolleger. Vores kompakte elektriske SUV er umiskendeligt en ægte Audi, der vil overbevise vores kunder med sin fremragende kvalitet og anvendelighed i hverdagen.”

Dr. Stefan Loth, formand for direktionen i Volkswagen Sachsen: “Med starten af produktionen af Audi Q4 e-tron, er Volkswagen-fabrikken i Zwickau nu en multi-brand fabrik. Som følge heraf skriver vi endnu et kapitel i bilindustriens lange historie her i Sachsen. Jeg vil gerne takke alle de Audi-medarbejdere, der i øjeblikket fremstiller køretøjerne til den allerhøjeste kvalitet, i den aftalte volumen og til tiden.”

Fortid

Zwickau og Audi mærket har en lang fælles historik, idet Zwickau er Audi-grundlæggeren August Horch’s fødested, og Audi bilfabrikkerne blev grundlagt her i 1909. Volkswagen-fabrikken i Zwickau er blevet omdannet til et fuldt elektrisk anlæg og er nu en integreret del af koncernens elektriske offensiv. Produktionen af Q4 e-tron vil være CO2-neutral lige fra starten, da Zwickau-anlægget dækker hele sit energibehov ved hjælp af vedvarende energi og har et yderst effektivt kraftvarmeværk.

Fremtid

Audi arbejder også på yderligere at minimere CO2-udledningen i værdikæden, og når en Audi Q4 e-tron kommer til slutningen af sin livscyklus, skal batteriet bruges i second-life koncepter eller genbruges som en kilde til råmaterialer i nye batterier.

Audi Q4 e-tron vil blive præsenteret for et globalt publikum i midten af april og lanceret på de europæiske markeder i sommeren 2021. Audis elektriske offensiv fortsætter således med at tage fart. Frem mod 2025 har Audi planlagt at lancere mere end 20 fuldt elektriske modeller og udvide sit udvalg af plug-in-hybrid-modeller. De to vigtigste Audi-fabrikker i Ingolstadt og Neckarsulm vil også fremover fremstille fuldt elektriske biler, så fra 2022 vil den første elektriske model baseret på Premium Platform Electric (PPE) – udviklet sammen med Porsche – rulle af samlebåndet i Ingolstadt.

Audi Q4 e-tron spiller en central rolle i mærkets elektrificeringsstrategi, idet den lanceres i klassen for kompakte SUV’er, der er et særdeles attraktivt og hurtigt voksende markedssegment. For Audi kunderne er den en økonomisk attraktiv indstigningsmodel til elektrisk mobilitet i premiumklassen.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>