Bedre bredbåndsdækning i landets dårligst dækkede områder
Hjem NYHEDER Bedre bredbåndsdækning i landets dårligst dækkede områder

Bedre bredbåndsdækning i landets dårligst dækkede områder

Af Redaktionen

Energistyrelsens årlige kortlægning af fastnetbredbånd på Tjekditnet.dk er nu gennemført.

Bedre bredbåndsdækning i landets dårligst dækkede områderKortlægningen viser stor fremgang i dækningen i flere kommuner, som har lakket bagefter på bredbåndsdækningen. De regionale forskelle i dækningen er også reduceret.

Antallet af boliger og virksomheder med adgang til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload stiger. I 2019 har 93 pct. af boliger og virksomheder adgang til disse hastigheder, hvilket er en stigning på 2 procentpoint i forhold til 2018 og 11 procentpoint i forhold til 2015.

Markant bedre bredbåndsdækning på Bornholm og Samsø

I 2018 var Samsø, Bornholm og Odsherred blandt de fem kommuner med lavest dækning med hastigheder på mindst 100/30 Mbit/s. Fra 2018 til 2019 er det boliger og virksomheder i disse kommuner, som har oplevet det største løft i dækningen. I Odsherred er dækningen steget med 9 procentpoint fra 70 pct. i 2018 til 79 pct. i 2019. På Bornholm nyder de også godt af de øgede bredbåndshastigheder, hvor 96 pct. af øens boliger og virksomheder nu har adgang til 100/30 Mbit/s. Det er en stigning på 36 procentpoint sammenlignet med 2018.

Den største stigning skal findes i Samsø Kommune, hvor kun 13 pct. af kommunens boliger og virksomheder havde adgang til 100/30 Mbit/s i 2018. I 2019 viser tallene, at 63 pct. nu har adgang til disse hastigheder. Samsø har således oplevet en stigning på 50 procentpoint det sidste år.

Bedre bredbåndsdækning i landets dårligst dækkede områderDet er primært markedsbaseret udrulning, som er årsag til, at markant flere boliger og virksomheder på Samsø og i Odsherred Kommune nu har adgang til hurtigere bredbånd. På Bornholm kan en del af stigningen tilskrives projektet ’Bedre bredbånd på Bornholm’, som i 2014 fik tilsagn om et statstilskud på 60 mio. kr. med henblik på at skaffe hurtigt bredbånd til 7.000 adresser på øen. Det var et krav, at disse 7.000 adresser senest ved udgangen af 2020 skulle have adgang til 100/30 Mbit/s. BornFiber, som står bag projektet, har i 2019 afrapporteret, at alle de støttede adresser nu har adgang til disse hastigheder – enten via fiber eller fast trådløst bredbånd. Det er de faste trådløse bredbåndsforbindelser, der nu er opgraderet, så de kan levere 100/30 Mbit/s.

De regionale forskelle er blevet mindre

På regionalt plan har Region Syddanmark historisk haft den bedste dækning med hurtigt bredbånd. Det har regionen stadigvæk, men forskellene er blevet mindre fra 2018 til 2019. Region Syddanmark har oplevet en stigning i dækningen med 100/30 Mbit/s fra 89 pct. i 2015 til 96 pct. i 2019. I Region Sjælland havde 68 procent af regionens boliger og virksomheder adgang til 100/30 Mbit/s i 2015 – i 2019 er dækningen steget til 87 pct. I 2019 er forskellen mellem regionen med den laveste og regionen med den højeste dækning med disse hastigheder faldet til 9 procentpoint. Forskellen var 21 procentpoint i 2015.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>