Black Week hos DanDomain: 6.000 webshops, 500.000 ordrer og massiv fremgang til MobilePay
Hjem NYHEDER Black Friday og Black Week hos DanDomain: 6.000 webshops, 500.000 ordrer og massiv fremgang til MobilePay

Black Friday og Black Week hos DanDomain: 6.000 webshops, 500.000 ordrer og massiv fremgang til MobilePay

Af Redaktionen

I sidste uge meldte Black Friday og Black Week sin årlige ankomst, og DanDomains mere end 6.000 webshops stod klar med masser af skarpe tilbud til deres mange kunder.

 Ligesom sidste år er Black Friday blevet til Black Week – og konceptet er kommet for at blive.

Tallene viser kundernes fortsatte begejstring for årets helt store handelsuge, hvor DanDomains webshops tilsammen modtog knap 500.000 ordrer.

På kontoret i Skanderborg hos Danmarks største webshopudbyder, DanDomain, er der både masser af glæde og stolthed på kundernes vegne. Efter lang tids forberedelser var årets største handelsdag på trapperne. Forberedelserne bar frugt, og DanDomains webshopkunder modtog tilsammen knap en halv million ordrer, der havde en gennemsnitsordrestørrelse 7% højere end sidste år.

Lidt færre, men større ordrer

Den gennemsnitlige ordrestørrelse er i år vokset i forhold til sidste år til et gennemsnitsbeløb på 858,99 kr. På trods af, at Black Friday er blevet til Black Week, sker ca. 30% af handlen stadig om fredagen. Det lægger sig op ad tendensen fra sidste år, hvor 30% af ugens handel ligeledes blev foretaget på Black Friday.

Målt på omsætning er Black Week 2021 ca. 10% mindre end 2020, hvilket DanDomain forventer, skyldes en kombination af genåbningen af detailhandlen, at Black Friday sidste år lå på lønningsdag samt udfordringer i forsyningskæderne. Resultatet for 2021 er imidlertid 42% større end 2019, og Black Week forventes stadig at vokse år-for-år i fremtiden.

Knap 500.000 ordrer ugen ud

DanDomains webshopkunder modtog tilsammen knap 500.000 ordrer i Black Week, svarende til 40% af al handel i november måned.

30% af disse ordrer blev gennemført Black Friday, og tallene viser, at det særligt var mellem kl. 21-22, at kunderne sad klar ved tasterne, og det var her, der blev gennemført flest ordrer.

Black Week hos DanDomain: 6.000 webshops, 500.000 ordrer og massiv fremgang til MobilePay“Fredag placerede kunderne lige knap 140.000 ordrer med en ordrestørrelse højere end sidste år, svarende til 4-5x en normal handelsdag. Vi, hos DanDomain, er ovenud glade for, at vores kunder havde en fantastisk Black Friday, som vi kunne være med til at gøre til en festdag”, udtaler Anders Eiler, salgsdirektør for E-commerce hos DanDomain.

MobilePay brager fortsat frem

Ét swipe er kommet på mode. Ifølge MobilePay, slog de i år alle hidtidige Black Week-rekorder for handel på nettet med en omsætning på over 2,2 milliarder kroner. Hos DanDomain stod de ligeledes for over halvdelen af alle ordrer. I år er antallet af ordrer, gennemført med MobilePay, vokset med 8,1% og udgjorde i alt 58,18%. Det er dermed stadig over halvdelen af alle ordrer i løbet af Black Week, som gennemføres med.

Hvis der udelukkende kigges ind i tallene fra Black Friday, ses ligeledes en stigning på 8,2% sammenlignet med sidste år, hvor 60,73% af alle ordrer i år blev betalt med MobilePay. MobilePay fortsætter altså som foretrukne betalingsmetode for størstedelen af kunderne.

DanDomain er stolte af deres kunder

“Vi er stolte over at have leveret platformen til at understøtte vores kunder på årets største handelsuge. Black Friday og Black Week forløb forrygende over hele linjen, og vores kunder var glade og solgte en masse. Det er det, vi er sat i verden for, og vi er taknemlige og glade for, at vi, sammen med vores samarbejdspartnere, kunne hjælpe vores kunder med at skabe forudsætningerne for en vellykket Black Week. Om lidt starter julehandlen, og med en forrygende veloverstået Black Week, glæder vi os til at slutte e-handelsåret af med et brag”, afslutter Anders Eiler, salgsdirektør for E-commerce hos DanDomain.

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>