BMW er verdens mest bæredygtige bilmærke
Hjem NYHEDER BMW er verdens mest bæredygtige bilmærke

BMW er verdens mest bæredygtige bilmærke

Af Redaktionen

”Dow Jones Sustainability Indices World and Europe” har kåret BMW som verdens mest bæredygtige bilmærke med 80 point ud af 100 mulige.

BMW er verdens mest bæredygtige bilmærkeI alt 39 virksomheder i bilbranchen er blevet evalueret i 2020, og resultatet viser, at BMW har opnået fremgang på alle tre dimensioner i evalueringen – Governance & Economic, Environmental, Social dimensions – hvilket altså fører til en førsteplads i branchen.

“Kampen mod klimaforandringer og den måde, vi bruger ressourcer på, vil afgøre fremtiden for vores samfund – og også for BMW Group. Derfor er bæredygtighed og ressourceeffektivitet grundstenen i vores forretningsstrategi og forankret i alle divisioner. Vi ser dette som en vigtig byggesten for en vellykket udformning af vores fremtid, da vores forretningsmodel og bæredygtighed er uadskillelige elementer for os,” siger Oliver Zipse, bestyrelsesformand hos BMW AG.

BMW Groups førsteplads i Dow Jones Sustainability Indices afspejler de løbende forbedringer, virksomheden allerede har implementeret i de senere år. For eksempel har BMW Group på tværs af sit internationale produktionsnetværk reduceret energiforbruget per produceret bil med 40 procent og CO2-emissioner med omkring 70 procent siden 2006. Alle produktionsanlæg får deres elektricitet udelukkende fra vedvarende energikilder.

BMW Group har ligeledes reduceret CO2-udledningen fra nye biler solgt i Europa med omkring 42 procent mellem år 1995 og 2019 ved systematisk at sætte høje miljømæssige og sociale standarder i hele forsyningskæden – og er førende på dette område.

Næste skridt mod klimaforandringerne er allerede taget med præsentationen af den nye strategiske retning, som blev præsenteret i juli måned.

BMW Group sætter sig selv klare mål for CO2-reduktionen frem til 2030. Det nye er, at disse mål for første gang inkluderer hele livscyklussen fra forsyningskæden til produktionen til selve brugsfasen. Målet er at reducere CO2-emissionerne betydeligt med mindst en tredjedel per bil på tværs af hele produktporteføljen. Med en flåde på omkring 2,5 millioner biler – hvilket er antallet af biler produceret i 2019 – vil det svare til en reduktion på mere end 40 millioner tons CO2 i løbet af livscyklussen frem til 2030.

Ud over at købe 100 procent grøn strøm fra 2020 vil BMW Group systematisk investere i at optimere sin energieffektivitet. De resterende CO2-emissioner fra produktionen på verdensplan vil blive udlignet ved hjælp af specifikke certifikater. Det betyder, at alle produktionsanlæg fra 2021 vil være klimaneutrale.

Det er ligeledes et mål, at reducere CO2-udledningen fra bilerne med 40 procent per kilometer kørt i 2030. Dette vil ske gennem en massiv udvidelse af e-mobiliteten. Om ti år skal der være i alt mere end syv millioner elektrificerede biler fra BMW Group på vejene – omkring to tredjedele af dem fuldelektriske.

Miljøfokus hos de autoriserede BMW værksteder

Også på de danske værksteder er der taget et aktivt valg om at reducere miljøpåvirkningen. Samtlige værksteder i Danmark er ISO 14001-certificerede. Dette betyder, at der bliver taget effektivt ansvar for alle miljømæssige forhold, herunder kontrol af affald samt genbrug og renovering af udslidte dele.

Den effektive indsats har betydet, at de autoriserede BMW værksteder i Danmark i perioden 2014-2019 har reduceret strømforbruget med 2.060.000 kWh, hvilket svarer til årsforbruget af strøm hos 1.288 danskere (gennemsnit per person per år: 1.600 kWh). I samme periode har værkstederne reduceret vandforbruget med 11.448 m3, hvilket svarer til 304 danskeres årlige vandforbrug (gennemsnit per person per år: 37,80 m3).

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>