BMW iX3: En ny æra inden for elektrisk mobilitet
Hjem NYHEDER BMW iX3: En ny æra inden for elektrisk mobilitet

BMW iX3: En ny æra inden for elektrisk mobilitet

Af Redaktionen

Den fuldelektriske BMW iX3 er en milepæl i BMW’s elektrificeringsstrategi og BMW X3 vil være den første model, som fås med både benzinmotor, dieselmotor, som plug-in-hybrid og som ren elbil.

BMW iX3: En ny æra inden for elektrisk mobilitetNår iX3 lanceres i slutningen af 2020, bliver den et rullende eksempel på, at det er muligt at opnå en lang rækkevidde uden et stort batteri.

Femte generation af BMW eDrive

BMW iX3 er udviklet med femte generation af BMW’s eDrive-teknologi, som også vil være at finde i de kommende modeller BMW i4 og BMW iNEXT, som lanceres i 2021. Den nye generation har forbedret forholdet mellem motoreffekt og vægt. Både batteriet og komponenterne til drivlinjen er skalerbare, således at både motoreffekt og energikapacitet kan tilpasses til en række bilmodeller i forskellige segmenter.

Effektiv drivlinje

Elmotoren i den baghjulstrukne BMW iX3 yder 210 kW/286 hk* og har et drejningsmoment på 400 Nm. Rækkevidden er på mere end 440 km* på en opladning (WLTP-tal).

Højspændingsbatteriet er placeret fladt i bilens gulvkonstruktion, så pladsen for både passagerer og bagage ikke reduceres, når man sammenligner med den traditionelle BMW X3 med forbrændingsmotor. Nettokapaciteten på batteriet er 74 kWh. Bilen kan hurtiglades med op til 150 kW.

”Power of choice”

BMW X3 bliver den første model, som tilbydes med både benzinmotor, dieselmotor, som plug-in-hybrid og som ren elbil. Dette er i tråd med BMW’s globale strategi om at tilbyde et bredt udvalg af modelvarianter tilpasset forskellige behov rundt omkring i verden. I 2023 vil BMW Group tilbyde mindst 25 elektrificerede modeller, hvoraf mindst halvdelen er fuldelektriske. Udviklingen og lanceringen af både plug-in-hybrider og fuldelektriske modeller vil dermed foregå side om side de kommende år.

BMW X3 er også et godt eksempel på BMW’s position som et internationalt selskab, idet modellen produceres både i Spartanburg, USA og i Rosslyn, Sydafrika. Den elektriske iX3 vil blive produceret til hele verden på fabrikken i Shenyang, Kina.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>