BMW og MINI kan fejre endnu et succesfuldt år i Danmark
Hjem NYHEDER BMW og MINI kan fejre endnu et succesfuldt år i Danmark

BMW og MINI kan fejre endnu et succesfuldt år i Danmark

Af Redaktionen

2018 blev endnu et fremgangsrigt år for BMW Danmark.

BMW og MINI kan fejre endnu et succesfuldt år i DanmarkDe officielle salgstal for 2018 viser en fremgang i salget af personbiler på 28 procent for BMW og 50 procent for MINI. Salget af BMW motorcykler er steget syv procent. BMW Danmark vandt for syvende år i træk AutoIndex med den højeste score i kundetilfredshedsundersøgelsens historie.

Administrerende direktør hos BMW Danmark, Jan Askholm, kan med tilfredshed se tilbage på endnu et rekordår: ”En så markant fremgang i salgstallene taler sit tydelige sprog. Det er gået stærkt i 2018. Det er meget tilfredsstillende, at vi stadig kan byde flere og flere kunder velkommen til BMW og MINI”.

“2019 bliver endnu et vildt år, idet vi har historisk mange spændende lanceringer på vej af både kendte varianter og helt nye modeller på markedet, herunder BMW 3-serie, BMW Z4 og BMW X7” fortsætter Jan Askholm.

Tilfredse og loyale kunder

I 2018 vandt BMW Danmark ”AutoIndex” for syvende gang i træk, og til det siger Jan Askholm: ”At vinde så mange år i træk er en understregning af, at vi er lykkedes med at skabe et stærkt, værdibaseret fællesskab med vores kunder, og samtidig kan vi være stolte af de produkter, vi leverer”.

Undersøgelsen viste samtidig, at otte ud af ti personer, der kører BMW i dag, også vil købe en BMW næste gang, de skal købe ny bil. Dette er det bedste resultat nogensinde i undersøgelsen.

”Loyalty Award” for de mest loyale bilejere i Danmark gik ligeledes til BMW Danmark – for sjette år i træk. Jan Askholm uddyber: “En titel, vi er meget stolte af, men også ydmyge omkring, fordi vi ved, at det forpligter os til hele tiden at gøre vores ypperste for fortsat at forbedre kundetilfredsheden”.

Salgsudviklingen i Danmark

   2016    2017    2018
BMW   5.622   5.901   7.567
MINI      666      632      947
Motorcykler      251      269      289

Starter 2019 med et brag

Jan Askholm konkluderer: ”Vi har et fantastisk udgangspunkt for at starte 2019 med maner. Alle vores forhandlere holder Åbent Hus i weekenden den 5.-6. januar, og er klar til at vise vores stærke modelprogram frem. De vil samtidig tilbyde en lang række attraktive kampagnetilbud”.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>