Brother præsenterer to nye scannere med smarte detaljer
Hjem NYE PRODUKTER Brother præsenterer to nye scannere med smarte detaljer

Brother præsenterer to nye scannere med smarte detaljer

Af Redaktionen

Selvom vi lever i digitale tider, er det klassiske papir uundværligt. Det papirløse kontor, som man talte om for 10 år siden, er stadig milevidt fra at være en realitet.

Brother præsenterer to nye scannere med smarte detaljer 2Vi benytter os stadig i stor stil af papirbaserede dokumenter, som vi hver dag forvandler til et digitalt format via dokumentscannere, som vi har stående på skrivebordet.
Brothers nye ADS-1200 og ADS-1700W hører til de mest kompakte og praktiske af slagsen. De fylder ikke meget mere end et A4 ark og er derfor velegnede til omgivelser med begrænset plads, og så er de både effektive og brugervenlige.

Begge modeller kan scanne op til 25 sider pr. minut og på begge sider af papiret, så man sparer masser af tid, når f.eks. større trykte forlæg skal flyttes fra den analoge til den digitale verden.
ADS-1200 kan bruges mobilt

Brothers nye ADS-1200 er egentlig ikke en mobil dokumentscanner, men kan fungere sådan. Den kan nemlig strømforsynes fra både en normal stikkontakt eller direkte fra USB-porten på en laptop. Det betyder f.eks., at en revisor eller en sælger kan have sin bærbare pc og en scanner med ”i marken” uden at skulle tænke på et ledigt elstik. Forudsat naturligvis, at der er strøm på laptoppens batteri.

Selvom Brother ADS-1200 er meget kompakt, mangler den ikke noget i features og funktioner. Den har alt, hvad man normalt har brug for – inklusive en 20 siders automatisk dokumentføder, der hjælper, når man skal scanne dobbeltsidede dokumenter eller kontrakter på mange sider.
ADS-1700W til den travle bruger Brother ADS-1700W er til dem, der bruger kontorets lille scanner ofte og til mange forskellige opgaver.

ADS-1700W er f.eks. udstyret med et 7,1 centimeters farve-display, hvor man kan lægge op til 20 genveje til sine mest benyttede scanne-opgaver. Det kan f.eks. være til faste modtagere af de indscannede dokumenter via netværket – eller funktioner som scan direkte til PDF, fil, e-mail, USB-nøgle eller FTP-server. Med genvejene kræver det kun tryk på en tast på touchscreenen.
ADS-1700W kommer også med Brothers helt nye iPrint&Scan-software til pc’er. De indstillinger, man har lagt i iPrint&Scan på sin pc, vil blive vist i scannerens farvedisplay, så snart de to apparater har kontakt med hinanden.

Endelig har Brother ADS-1700W trådløst netværk og øget sikkerhed, så bestemte funktioner f.eks. kun er tilladt for udvalgte brugere. Desuden kan scanneren beskyttes mod anvendelse af uautoriserede personer.

Fælles kvaliteter for begge scannere

Både Brother ADS-1200 og ADS-1700W er hurtige for deres størrelse. De kan scanne op til 25 ark i minuttet, på begge sider af papiret. Bruger man den automatiske dokumentføder, klarer den 20 ark.

Begge scannere har avancerede features som farve-korrektion, retouchering af huller i papirmaterialet og forbedring af bogstaver og tal, der er svære at læse.
Scannerne kan også håndtere andre emner, der skal scannes. Via en speciel indgang kan man nemt scanne f.eks. ID-kort, kørekort eller kreditkort.

Med scannerne følger også Nuance Power PDF software, der gør det nemmere at lave PDF-filer, redigere og dele dem eller konvertere til PDF fra andre formater.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>