Brother vinder fire nye Awards for fire printere og en scanner
Hjem NYE PRODUKTER Brother vinder fire nye Awards for fire printere og en scanner

Brother vinder fire nye Awards for fire printere og en scanner

Af Redaktionen

De skrappe testere fra Buyers Lab International har udvalgt både farvelaserprintere, inkjetprintere til erhverv og kompakte scannere fra Brother for deres ekstraordinære kvalitet og gode priser.

Brother vinder fire nye Awards for fire printere og en scanner

Brother har netop hentet førstepladser for henholdsvis fire printere og en scanner i BLI’s Winter 2019 Pick Awards.

I løbet af et år deltager Brothers produkter i mange tests, afprøvninger og sammenligninger på laboratorier verden over. Et af dem har lige peget på tre af Brothers printere og en scanner som markedets bedste.

Dé anerkendelser er Brother særligt glad for. De kommer nemlig fra Buyers Lab International (BLI) og er meget svære at opnå.

BLI sender alle produkter ud i en to måneder lang og særdeles krævende test, hvor de udsættes for ekstreme belastninger. De svarer til dem, de vil opleve på travle kontorer og arbejdspladser.

Buyers Lab uddeler priser to gange om året, og Brother har netop hentet førstepladser for henholdsvis fire printere og en scanner i BLI’s Winter 2019 Pick Awards.

De vindende produkter kommer fra Brothers seneste LED-serie, den professionelle A3-inkjetserie og omfatter tillige Brothers kompakte ADS-1700W dokumentscanner.

”Vi glæder os hver gang, når vores produkter bliver anerkendt og vinder priser. Det beviser, at vi gør det rigtige med vores printere, alt-i-én-printere og scannere. Desuden køber mange kunder ind efter de anmeldelser, de læser på print eller online”, forklarer

Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær, Brother Nordic A/S.

Farveprint til de mindre kontorer

Buyers Lab bruger udtryk som ”Big Value for Low Volume Users”, da testerne uddelte Awards for enestående kvalitet – ”Outstanding Quality” – i kategorierne for printere og alt-i-én-printere, der passer til mindre virksomheder og hjemmekontoret (SoHo).

Brother modtog bl.a. priserne for de to LED-farveprintere, HL-L3270CDW og MFC-L3750CDW, der også er populære blandt danske kunder.

”Trods deres lave pris og kompakte design viste de Brother farveprintere, vi testede, sig at indeholde masser af gode og praktiske features. Det gælder f.eks. Brothers Web Connect, der lader brugerne vælge mellem mange forskellige cloud-services at printe fra”, skriver BLI i sin begrundelse.

Alt-i-én inkjet

To af Brothers professionelle A3 alt-i-én inkjetprintere scorede BLI-priserne i deres kategorier.

Brother MFC-J6945DW og MFC-J6947DW imponerede testerne med deres driftssikkerhed samt print- og scannehastigheder. Bl.a. skriver BLI i sin rapport:

”Brother MFC-J6945DW viste sig at være et stærkt bud på en alt-i-én-inkjetprinter til mindre arbejdsgrupper – og til en budgetvenlig pris. Den er brugervenlig, hurtig, og så kan den holde til at arbejde meget længe uden fejl og afbrydelser. Vi lod bl.a. den testede Brother-printer gennemgå en 30.000 siders printopgave”.

BLI afprøvede yderligere tre Brother-printere i samme serie og gav dem alle topkarakter i pålidelighed og arbejdshastighed. Det var Brother MFC-J5945DW, HL-J6000DW og HL-J6100DW.

Kompakt scanner

Brothers kompakte og trådløst arbejdende ADS-1700W blev kåret som ”fremragende bærbar scanner”, efter at testerne hos Buyers Lab var gået den grundigt efter i sømmene og bl.a. vurderet den på effektivitet, softwarekompatibilitet, trådløse forbindelser, mobilitet og brugervenlighed.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>