Bygningspuljen målrettes boliger med energimærkning E, F og G
Hjem BÆREDYGTIGHED Bygningspuljen målrettes boliger med energimærkning E, F og G

Bygningspuljen målrettes boliger med energimærkning E, F og G

Af Redaktionen

De grønne tilskud, boligejere kan søge til energirenoveringer gennem Bygningspuljen, bliver nu målrettet boligerne med energimærkninger i den tunge ende af skalaen.

Samtidig sættes tilskudsbeløbet ned, så flere kan få en håndsrækning til energirenoveringerne. Det er resultatet af en ny politisk aftale.

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er blevet enige om en justering af Bygningspuljen. Justeringen vil træde i kraft, inden puljen åbner næste gang. Herudover vil de planlagte to runder i efteråret 2021 blive lagt sammen til en. Det forventes at puljen vil kunne åbne for ansøgere til september.

Med justeringen bliver puljen nu målrettet de boliger, der har energimærke E, F og G, og som derfor trænger mest til energirenovering. Dog vil alle stadig have samme mulighed for at søge tilskud til konvertering til varmepumpe. Samtidig bliver det beløb, som den enkelte boligejer kan modtage, sat ned. Det betyder, at flere vil få glæde af puljen.

Med den nye aftale bliver det også muligt at få tilskud til store varmepumper. Dermed vil almene boligforeninger uden for fjernvarmeområder få nemmere ved at kunne søge om tilskud til en varmepumpe.

Justeringen vil træde i kraft, inden puljen åbner næste gang. Der åbnes efter planen for endnu en ansøgningsrunde i september, hvorefter puljens midler for 2021 på i alt 675 mio. kr. er opbrugt. Det vil således kun være en ansøgningsrunde mere i 2021. Energistyrelsen vil herefter melde ud, hvornår Bygningspuljen åbner i 2022. Bygningspuljen indeholder 430 mio. kr. i 2022.

Bygningspuljen målrettes boliger med energimærkning E, F og G

Læs mere om ændringerne i faktaark om justeringer af Bygningspuljen på Energistyrelsens hjemmeside

 

Eksempel på energibesparende tiltag Tilskud
Konvertering til luft/vand A+++ varmepumpe for 140 m2 hus 19.000 kr.
Konvertering til luft/vand A++ varmepumpe for 140 m2 hus 14.000 kr.
Udskiftning af vinduer i 140 m2 hus med 25 m2 vinduesareal til energiklasse 1 7.750 kr.
Udskiftning af vinduer i 140 m2 hus med 25 m2 vinduesareal til energiklasse 2 27.500 kr
Isolering af uudnyttet tagrum i 140 m2 hus med u-værdi før på >= 0,20 8.400 kr.

Tabel: Eksempler på tilskud til energibesparende tiltag

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>