Canon løfter sløret for fremtidens dokumentsikkerheds- og produktivitetsløsninger
Hjem NYE PRODUKTER Canon løfter sløret for fremtidens dokumentsikkerheds- og produktivitetsløsninger

Canon løfter sløret for fremtidens dokumentsikkerheds- og produktivitetsløsninger

Af Redaktionen

Lars Juul Hansen, Produktchef hos Canon Danmark fortæller: “Canons nyeste hardware og software er designet til at forbedre produktiviteten gennem intelligente dokument-workflows i selv de mest krævende kontormiljøer.

Canon løfter sløret for fremtidens dokumentsikkerheds- og produktivitetsløsningerDe er et bevis på vores engagement i at levere de nyeste innovationer inden for kontorteknologier. Vores Connected MFP-strategi indebærer blandt andet, at vi ønsker at forbedre Canon-kundernes digitale kontorøkosystem, levere en enestående brugeroplevelse og yde den allerbedste support og service.”

Fremtidssikret design
Databeskyttelse får en stadig større betydning for virksomheder, uanset deres størrelse. imageRUNNER ADVANCE 3rd Edition inkorporerer en række forebyggende foranstaltninger til at styrke virksomheder mod potentielle sikkerhedsbrud. Den seneste generation af enheder bygger på Canons erfaring med at levere best-in-class sikkerhedsløsninger og integrerer fortsat meget vigtige sikkerhedsfunktioner fra tidligere enheder, herunder kryptering af harddiske med FIPS140-2-validering til automatisk at kryptere data.
Blandt de nyere sikkerhedsfunktioner finder man nu bl.a. systemgodkendelse ved opstart. Brugere kan trygt åbne programmer ud fra Root of Trust (ROT). Multifunktionsenheder holder på noget af virksomhedens mest værdifulde information, og den medfødte sikkerhedsfunktion forhindrer hackere i at gå udenom sikkerhedsmekanismerne i disse enheder.

Det nye Syslog-data giver sikkerhedsinformation i realtid om enheden, og alt data kan analyseres af en egnet tredjepartsløsning, der anvender brancheanerkendte standarder. Derudover forbedrer Syslog-funktionaliteten porteføljens integration med hvilken som helst Security Information and Event Management (SIEM)-server. I sidste instans giver det administratoren mulighed for at analysere aktuelle og potentielle sikkerhedsproblemer og dermed forhindre sikkerhedsbrud i realtid eller lave tekniske analyser i forbindelse med et brud. Takket være en øget transparens bliver det enklere at både håndtere og lave en grundig undersøgelse af sikkerhedsbrud. Med digitale certifikater kan man kryptere data og kontrollere integriteten af scannede dokumenter eller e-mails, der er oprettet af imageRUNNER ADVANCE-enheder. Brug af automatiske sikkerhedscertifikater med enten Simple Certificate Enrolment Protocol (SCEP) eller Network Device Enrolment Service (NDES) mindsker administrationsbyrden, eftersom enheden automatisk bliver opdateret med de seneste sikkerhedscertifikater.

“Information er en virksomheds mest værdifulde aktiv,” kommenterer Lars Juul Hansen, Produktchef hos Canon Danmark. “Platformens nyeste opgradering har en række sikkerhedsegenskaber, så følsomt data er sikret på samtlige netværksenheder.”

I de kommende måneder planlægger Canon at tilbyde flere udviklinger inden for informationssikkerhed ved at fortsætte med at forbedre produktintegration på områder som registrering af driftstid, hvormed enheder yderligere kan beskyttes mod uautoriseret adgang.

Administration og integration
Enhederne i den seneste udgave af imageRUNNER ADVANCE er blevet designet intuitivt til optimal brugeroplevelse. Maskinernes brugerinterface har en ny Startskærm, som giver en fleksibel oplevelse, og som kan tilpasses den enkeltes brugers præferencer, hvilket strømliner workflows og arbejdsopgaverne. Takket være kombinationen af funktioner i Hovedmenuen og Quick Menuen sammen med en ny tidslinje kan enheder gemme brugeradfærd og tilbyde genveje til gamle job eller rutineopgaver.

Som svar på virksomheders behov for at forbedre agilitet og deres mulighed for at arbejde, uanset hvor de befinder sig, vil enhederne blive udstyret med en QR-Code Direct Connection. Dette giver iOS-brugere mulighed for at indstille Wi-Fi til at oprette direkte forbindelse enten ved hjælp af en standard iOS kamera-app eller Canon PRINT Business-app’ens (CPB) kamerafunktion, hvilket forbedrer mobil interaktion og fleksibilitet. Når man scanner, kan en OCR-funktion benyttes til nøjagtig identifikation af 25 europæiske sprog. De avancerede personaliserings- og tilslutningsmuligheder på tværs af hele porteføljen repræsenterer en væsentlig forbedring med hensyn til produktiviteten for samtlige medarbejdere.

Lars Juul Hansen, Produktchef hos Canon Danmark fortæller, “I takt med at information management fortsætter med at sprede sig til digitale kanaler, ville vi tilbyde vores kunder mere kontrol over både processer og omkostninger end nogensinde før. imageRUNNER ADVANCE 3rd Edition-platformen sparer tid og ressourcer, samtidig med at virksomheder kan øge produktiviteten vha. effektive workflows og intuitiv brugervenlighed. Vores Connected MFP-strategi giver proaktiv administration og løbende optimering af printinfrastrukturen, mens det forbedrede overblik giver kontrol over dokumenternes komplette livscyklus.”

Enhedsadministration på den moderne arbejdsplads
Canons prisvindende[1], cloud-baserede løsning uniFLOW Online er blevet opdateret sammen med den seneste portefølje for at understøtte dens brugere yderligere. Virksomheder vil drage fordel af en øget synergi mellem hardware og software til at strømline interne processer. uniFLOW Online 2019.1 tilbyder ekstra funktioner som Print fra cloud’en og kompatibilitet med en række serviceleverandører som for eksempel Box, Dropbox, Evernote, Google Drev, Microsoft OneDrive og Microsoft SharePoint Online.
“Vi er klar over, at der ikke findes en universal printløsning til alle virksomheder,” afslutter Lars Juul Hansen, Produktchef hos Canon Danmark.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>