CFO’ens digitale balancegang
Hjem NYHEDER CFO’ens digitale balancegang

CFO’ens digitale balancegang

Af Redaktionen

Christian Pedersen, Nordic CFO hos SAP fokuserer i denne Q&A på at centralisering og entydighed er klassiske CFO-dyder, men at den intelligente virksomhed også tænker brugeroplevelsen ind i sin databaserede infrastruktur.

CFO’ens digitale balancegang

Christian Pedersen, Nordic CFO hos SAP

Hvilke tendenser præger virksomhedernes økonomistyring?

”Den vigtigste tendens er, at data er tilgængelige hurtigere og er mere komplette end nogensinde før. De mest strukturerede virksomheder opnår en række fordele både i økonomifunktionens arbejdsgange og i virksomhedens beslutningsprocesser, hvis de digitaliserer konsekvent. I min egen verden er det sådan, at vi som udgangspunkt ikke har egne dokumenter eller præsentationer med i ledelsesmødet længere. Vi går simpelthen direkte online på vores data og stiller de spørgsmål, vi gerne vil have svar på. Viden om kunder, ordrer, produkter, medarbejdere og så videre er en opdateret online-ressource for beslutningstagerne. Vi lukker vores regnskaber på meget kort tid, og vi nærmer os en situation, hvor vi principielt kan lave et fuldt regnskab hver dag. Data er klar i realtid, og det betyder at store meget datakrævende processer, som tidligere krævede mange timer i natlige batch-jobs nu er klaret på fem minutter her-og-nu. En del af nøglen er at automatisere mest muligt og bruge software til at håndtere simple og rutineprægede dele af økonomifunktionens arbejde.”

Hvilken effekt har data på virksomhedens beslutningsprocesser?

”Vi får vores analyser og overblik på den samme hurtige måde, som operationel viden. På den måde har vi flere og mere aktuelle fakta i vores beslutningsprocesser. Skellet mellem operationelle data i den daglige styring og ledelsesinformation er udvisket. Det handler sådan set bare om at stille de rigtige spørgsmål og søge på den rigtige måde, så får man det overblik man skal bruge. Der er ikke længere brug for analytikeres rapporter, som tidligere var et forsinkende mellemled i en beslutningsproces. Logistikfunktionen vil måske kende leveringstiden på en given vare, mens salgschefen vil kende sælgernes resultater fordelt på geografier. Data er klar, så overblikket kan man få på få sekunder. Det betyder, at alle i et ledelsesmøde ser den samme information, og man undgår en kedelig diskussion om fakta og kommer hurtigere frem til handling.”

Hvilke omkostninger ser du i denne udvikling?

”Ingen økonomistyring er bedre end de data, som kommer ind i systemet. Eksempelvis skal virksomhedens sælgere have gode værktøjer til at føre deres data ind, og de skal selv kunne finde den information, de har brug for. Det kan handle om, at de registrerer deres aktivitet korrekt for at få den provision, som er aftalt. Generelt er der brug for en udstrakt grad af ”selvbetjening”, så data fanges i det først mulige led i organisationen. Og her er der behov for en balancegang. Det må ikke kun være CFO’ens behov for økonomistyring, som dikterer, hvordan denne datafangst finder sted. Hver gang operationelle medarbejdere bruger tid på administrative funktioner, så går der jo tid væk fra deres kerneopgave. Derfor må man finde balancen mellem at have det rette, velstrukturerede og centralt styrede datagrundlag, og så hverdagen for de medarbejdere, som bidrager med disse data.”

Hvilke fejl kan virksomheder begå på vej mod den digitale økonomistyring?

”Virksomheder skal ikke bare flytte processer over i et digitalt univers. Det er virkelig vigtigt, at man udfordrer sig selv og spørger om det måske kan gøres anderledes og smartere med data og software. Her ligger forskellen på, om man måske gør tingene 10 pct. hurtigere eller om virksomheden høster et mangedoblet udbytte. Et eksempel er en bedre håndtering af indkomne fakturaer for her kan intelligent software ofte matche en meget høj procentdel af de indkomne fakturaer mod de rette indkøbsordrer helt af sig selv. Det potentiale finder man ikke, hvis udgangspunktet er at gøre en regnskabsmedarbejder 10 pct. mere effektiv.”

Hvad bliver det næste skridt i udviklingen?

”Vi vil se nye måder at kommunikere og interagere med en organisations data og guidelines. I stedet for at spørge en medarbejder i HR eller økonomi, så vil man måske tale direkte med en robot eller chatte med en chatbot. Det kan være om proceduren for rejsebilag, om egne lønforhold eller om processen at skrive et tilbud til en kunde. Det centrale er, at jo dygtigere den intelligente virksomhed er til at forstå og imødekomme brugernes behov, jo bedre data kan den også bidrage med i processen. På denne måde arbejder behovet for et samlet, entydigt datagrundlag tæt sammen med en god kundeforståelse eller menneskeforståelse i vores organisationer. Det er en stærk spiral, hvor centralisering af data og gode brugeroplevelser går hånd i hånd.”

Christian Pedersen, Nordic CFO hos SAP

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>